Donald Trumps nationale sikkerhedsstrategi (NSS) er intet mindre end et historisk dokument. Den repræsenterer en 180 graders vending i amerikansk udenrigspolitik og dermed et paradigmeskifte i verdenspolitikken. Europa kan vælge at slutte sig til eller blive stående på perronen.

Faren ved det sidste er stor. Narrativ-drevne medier forvrænger og fordrejer budskabet fra Trump-administrationen. Det samme gør de europæiske ledere. De har for meget at forsvare. Norske politikere “genkender sig ikke” i beskrivelsen, hvilket afslører, at de forstår meget lidt af, hvad der foregår.

Trumps NSS bryder skarpt med Biden- og Obama-administrationerne og de tidligere præsidenters sikkerhedsstrategier, der går tilbage til 1990’erne, og dermed med den vestlige og allierede udenrigspolitik, som den har været praktiseret siden afslutningen af den kolde krig. Det er et frontalangreb på globalismen, den såkaldte regelbaserede verdensorden og postmoderne identitetspolitik.

Det er et velbegrundet og konsekvent dokument, som bør læses af alle, der ikke kun er interesseret i amerikansk politik, men også i at forstå, hvad der står på spil for Norge, Europa og det globale samfunds fremtid. Det tegner et brutalt billede af Europa.

Trump mener, at Vesten har kørt amok, og at Europa vil være uigenkendeligt om 20 år, hvis det ikke ændrer kurs, som Trump nu gør i USA. Han deler synspunktet hos flertallet af vælgerne i USA og en voksende protestbevægelse i Europa om, at den politiske elite forsømmer flertallets interesser.

Europas betydning er blevet svækket. USA’s opmærksomhed har længe været rettet mod de nye vækstøkonomier i Asien. Men baggrunden for USA’s reorientering i forhold til Europa er ikke kun, at Europas andel af verdenshandelen er faldet fra 25 % i 1990 til 14 % i dag, og at Europa har forsømt sin egen sikkerhed. Problemerne er meget dybere end det.

De to vigtigste udfordringer, Europa står over for, er EU’s stigende overgreb og masseindvandringen fra syd. EU har undermineret nationalt selvstyre, ytringsfrihed og grundlæggende demokratiske rettigheder. Masseindvandringen ændrer Europa til ukendelighed.

Trump beskriver et Europa i en eksistentiel krise, ligesom USA har været under hans forgængere Obama og Biden. Han ønsker, at Europa forbliver europæisk, genvinder sin “civilisatoriske selvtillid” som en del af Vesten og opgiver den selvdestruktive kurs, som befolkningsudskiftning, klimahysteri og woke-galskab repræsenterer.

Han påpeger, at det er i både USA’s og Europas interesse at afslutte krigen i Ukraine, både for at stabilisere de europæiske økonomier, forhindre utilsigtet eskalering og for at genoprette fred og strategisk balance i Europa i forhold til Rusland.

Trump taler således direkte til de etablerede politiske eliter i Europa og USA. NSS er et angreb på elitenes globaliseringspolitik, klima- og energipolitik, postmodernisme og DEI-hysteri og det meste af det, som de etablerede eliter i Europa har stået for.

Det er et slag i ansigtet på folk som Ursula von der Leyen, Keir Starmer, Emmanuel Macron og politikere her i Norge, såsom Jens Stoltenberg, Jonas Gahr Støre og Espen Barth Eide. Efter min mening repræsenterer NSS en længe ventet opgør med årtier af fejlslagne politikker.

Sådanne paradigmeskift er altid smertefulde. De udfordrer etablerede narrativer og magtstrukturer. Og som man kunne forvente, er de narrativstyrede medier og den politiske elite i Europa ikke venlige i deres dækning af Trump-administrationens kritik af EU-landene.

Barth Eide, der er i Doha for at drøfte fredsdiplomati, kalder det “stærke sager” og siger, ikke uventet, at han ikke er enig i Trumps påstand om, at Europa er på vej mod sin egen undergang.

Dette er måske ikke overraskende, da ambassadørrådgiveren med ansvar for USAs udenrigspolitik i Washington netop har hjulpet ambassadør Anikken Huitfeldt med at skrive en rapport til Udenrigsministeriet og Kulturministeriet med en vurdering af Trumps nye nationale sikkerhedsstrategi.

Hvis ambassadørrådgiveren stadig har en karriere foran sig i Udenrigsministeriet, er det ikke svært at forestille sig, hvad den rapport fortæller. Og man kan forestille sig, hvilken indsigt i amerikansk politik og hvilken evne til at levere neutral og objektiv politisk rapportering Anikken Huitfeldt (Arbejderpartiet) har generelt, og især når det kommer til Donald Trump.

NRK afviser strategien som en kurmageri over for det yderste højre. VG mener, at USA kan blive en modstander snarere end en allieret i fremtidige internationale konflikter, ifølge Hilmar Mjelde, professor i statskundskab ved Vestnorske Universitet og USA-ekspert, der citeres, hver gang Trump siger “Boo!”.

Erik Løkke fra Civita er notorisk højreorienteret, når han siger, at “det er bekymrende at se Trumps ligegyldighed over for demokratiske værdier”, og venstreorienteret, når han finder det “slående, at Rusland har sagt, at den amerikanske strategi svarer til Ruslands syn, hvor verden i højere grad domineres af supermagterne”.

Dette er ikke neutrale USA-eksperter. Dette er narrativstyrede politiske aktører. Deres budskab styres dels af formelle og dels af uformelle incitamentsmekanismer, der belønner narrativer, der falder sammen med de eksisterende magtstrukturers interesser, og sanktionerer enhver afvigelse.

Det er netop denne ensartethed i medierne, der er en væsentlig del af det problem, Trump påpeger. Det betyder, at offentligheden og vælgerne ikke har adgang til nøjagtige oplysninger og relevant kontekst. Det betyder, at vælgerne ikke længere er i stand til at træffe informerede valg. Og det betyder, at demokratiet i Vesten undermineres.

Dette gør det endnu vigtigere at give relevant kontekst. Donald Trump er ikke en isolationist, der ønsker konflikt eller krig. Trump ønsker internationalt samarbejde mellem frie og uafhængige nationer. Han ønsker handel og økonomisk udvikling, men på lige vilkår.

Trump ønsker demokrati og menneskerettigheder. Men han ønsker ikke at påtvinge dette nogen gennem militær magt og intervention, i modsætning til sine forgængere. Trump er ikke en krigsmager. Tværtimod. Han ønsker at afslutte krigen i Ukraine og bidrage til fred og øget handel i Europa, ligesom i Asien og resten af verden.

Men som de fleste realpolitiske politikere tror han ikke på den såkaldte demokratiske fredsteori om frihandel og åbne grænser. Frihandel og åbne grænser vil altid blive udnyttet. Han ønsker handel, og han ønsker demokrati, men historien er på hans side, når han siger, at hverken handel, demokrati eller internationale traktater er nogen garanti mod krig. Derfor er det vigtigt at have et stærkt forsvar, der kan afskrække pres og aggression fra en potentiel modstander.

Trump er heller ikke protektionist. I NSS argumenterer han for øget handel og internationalt samarbejde mellem frie og uafhængige nationer, men ikke gennem overnationale og udemokratiske institutioner som EU og ngo’er som World Economic Forum og andre.

Trump-administrationen er fast besluttet på at forsvare demokratiet. Demokrati er flertalsstyre. Han tager derfor afstand fra EU’s og de vesteuropæiske landes favorisering af minoriteter og den massive standardisering og undertrykkelse af ytringsfriheden på bekostning af flertallet af befolkningen.

USA ser Europa som sin vigtigste allierede. Men Trump ønsker forståeligt nok, at EU dækker sin andel af omkostningerne ved Europas og Vestens sikkerhed. Han ønsker at få EU med på denne kursændring og at Vesten står sammen, som USA og Europa har gjort tidligere.

Men han ser ingen fremtid med et Europa, der er i færd med at ødelægge sig selv, med en politisk elite, der underminerer demokratiet og deres egne landes nationale interesser, et Europa, der gennemgår en total demografisk, kulturel og politisk forandring, mod flertallets ønsker.

Dette er vigtigt at fremhæve. Europa og Norge befinder sig midt i en historisk forandring. Det er vigtigt, at norske vælgere forstår, hvad dette indebærer. Her er et lille udvalg af citater fra NSS, som er vigtige at bemærke, men som du ikke finder i VG, Aftenposten, NRK eller TV 2, heller ikke i den klassificerede rapport fra Anikken Huitfeldt i Washington.

Om den politiske elite:

«They placed hugely misguided and destructive bets on globalism and so-called “free trade” that hollowed out the very middle class and industrial base on which American economic and military preeminence depends. They allowed allies and partners to offload the cost of their defense onto the American people, and sometimes to suck us into conflicts and controversies central to their interests but peripheral or irrelevant to our own.”

Om sikkerhed:

“We want to protect this country, its people, its territory, its economy, and its way of life from military attack and hostile foreign influence, whether espionage, predatory trade practices, drug and human trafficking, destructive propaganda and influence operations, cultural subversion, or any other threat to our nation…“

Om krigen i Ukraine:

”The Trump Administration finds itself at odds with European officials who hold unrealistic expectations for the war perched in unstable minority governments, many of which trample on basic principles of democracy to suppress opposition. A large European majority wants peace, yet that desire is not translated into policy, in large measure because of those governments’ subversion of democratic processes. This is strategically important to the United States precisely because European states cannot reform themselves if they are trapped in political crisis.”

Om indvandring:

«The era of mass migration is over. Who a country admits into its borders – in what numbers and from where – will inevitably define the future of that nation. Any country that considers itself sovereign has the right and duty to define its future… In countries throughout the world, mass migration has strained domestic resources, increased violence and other crime, weakened social cohesion, distorted labor markets, and undermined national security. The era of mass migration must end.”

Om indvandring og NATO:

“Over the long term, it is more than plausible that within a few decades at the latest, certain NATO members will become majority non-European. As such, it is an open question whether they will view their place in the world, or their alliance with the United States, in the same way as those who signed the NATO charter.”

Om grænser:

“We want full control over our borders, over our immigration system… We want a world in which migration is not merely “orderly” but one in which sovereign countries work together to stop rather than facilitate destabilizing population flows, and have full control over whom they do and do not admit.”

 Om nationalstatens betydning:

“The world’s fundamental political unit is and will remain the nation-state… The United States will put our own interests first and, in our relations with other nations, encourage them to prioritize their own interests as well. We stand for the sovereign rights of nations, against the sovereignty-sapping incursions of the most intrusive transnational organizations, and for reforming those institutions so that they assist rather than hinder individual sovereignty and further American interests.”

Om demokrati:

“The purpose of the American governments to secure the God-given natural rights of American citizens. To this end, departments and agencies of the United States Government have been granted fearsome powers. Those powers must never be abused, whether under the guise of ‘deradicalization’, ‘protection our democracy’ or any other pretext. When and where those powers are abused, abusers must be held accountable. In particular, the rights of free speech, freedom of religion and of conscience, and the right to choose and steer our common government are core rights that must never be infringed… We will oppose elite-driven, anti-democratic restrictions on core liberties in Europa, the Anglosphere, and the rest of the democratic world, especially among our allies.”

“American diplomacy should continue to stand up for genuine democracy, freedom of expression, and unapologetic celebrations of European nations’ individual character and history. America encourages its political allies in Europe to promote this revival of spirit, and the growing influence of patriotic European parties indeed gives cause for great optimism.”

Om relationer til andre lande:

“We want to maintain the United States’ unrivaled “soft power” through which we exercise positive influence throughout the world that furthers our interests. In doing so, we will be unapologetic about our country’s past and present while respectful of other countries’ differing religions, cultures, and governing systems.”

Om at alle skal bidrage:

“We want a people who are proud, happy, and optimistic that they will leave their country to the next generation better than they found it. We want a gainfully employed citizenry – with no one sitting on the sidelines – who take satisfaction from knowing that their work is essential to the prosperity of our nation and to the well-being of individuals and families.”

Om europæisk sikkerhed:

«We want to support our allies in preserving the freedom an security of Europe, while restoring Europe’s civilizational self-confidence and Western identity.”

Om Mellemøsten:

«We want to prevent an adversarial power from dominating the Middle East, its oil and gas supplies, and the chokepoints through which they pass while avoiding the “forever wars” that bogged us down in that region at great cost.”

“We should encourage and applaud reform when and where it emerges organically, without trying to impose it from without. The key to successful relations with the Middle East is accepting the region, its leaders, and its nations as they are while working together on areas of common interests.”

Om relationer til andre lande og kulturer:

“We seek good relations and peaceful commercial relations with the nations of the world without imposing on the democratic or other social change that differs widely from their traditions and histories.”

Om USA’s dominans som supermagt:

“As the United States rejects the ill-fated concept of global domination for itself, we must prevent the global, and in some cases even regional, domination of others.”

Om arbejderklassen:

“American policy will be pro-worker, not merely pro-growth, and it will prioritize our own workers. We must rebuild an economy in which prosperity is broadly based and widely shared, not concentrated at the top or localized in certain industries or a few parts of our country.”

Om viden:

“Competence and merit are among our greatest civilizational advantages: where the best Americans are hired, promoted, and honored, innovation and prosperity follow. Should competence be destroyed or systematically discourage, complex systems that we take for granted – from infrastructure to national security to education and research – will cease to function. The success of radical ideologies that seek to replace competence and merit with favored group status would render America unrecognizable and unable to defend itself.”

Om klimaændringer:

“We reject the disastrous ‘climate change’ and ‘Net Zero’ ideologies that have so greatly harmed Europe, threatened the United States and subsidized our adversaries.”

Om politisk ændring:

“American diplomacy should continue to stand up for genuine democracy, freedom of expression, and unapologetic celebrations of European nations’ individual character and history. America encourages its political allies in Europe to promote this revival of spirit, and the growing influence of patriotic European parties indeed gives cause for great optimism.”

Om forholdet til Europa:

“Yet Europe remains strategically and culturally vital to the United States. Transatlantic trade remains one of the pillars of the global economy and of American prosperity. European sectors from manufacturing to technology to energy remain among the world’s most robust. Europe is home to cutting-edge scientific research and world-leading cultural institutions. Not only can we not afford to write Europe off – doing so would be self-defeating for what this strategy aims to achieve.”

“Our goal should be to help Europe correct its current trajectory. We will need a strong Europe to help us successfully compete, and to work in concert with us to prevent any adversary from dominating Europe.”

Trumps nationale sikkerhedsstrategi er et angreb på det gamle regime. Den varsler håb om et regimeskifte i Europa, svarende til det, der nu har fundet sted i USA.

Dele af strategien er diskutable, men det er svært at forstå, hvordan nogen kan være uenig i ovenstående citater, medmindre det er for at bevare det gamle regimes privilegier og fordele.

De holdninger og værdier, der formidles, er grundlæggende demokratiske og ikke-interventionistiske.

Trump-administrationen vil ikke tolerere at blive udfordret af supermagterne Kina og Rusland, især ikke på det amerikanske kontinent. Der gælder stadig Monroe-doktrinen.

Men Trump ønsker ikke konfrontation. Sikkerhedsstrategien er konsekvent et argument for fred, men fred gennem styrke og et forsvar, som han ønsker, at Europa skal tage sin del af ansvaret for at genopbygge.

USA’s nye sikkerhedsstrategi er en strategi, som et flertal af befolkningen i Norge og Europa ville støtte helhjertet, hvis den kunne komme forbi den europæiske elites undskyldninger og de politisk korrekte filtre i de narrativstyrede medier.

Europa er ikke helt der endnu, men det er klart på vej! De partier, der repræsenterer regimeskifte og den nye æra, er på fremmarch og er nu de største i et stigende antal lande.

Kun i Norge er der modstand, hvor FrP-partiledelsen distancerede sig fra Trump og hellere ville have stemt på Kamala Harris?! Jeg spekulerer på, om de stadig føler sådan.

Øystein Steiro Sr.
Vagtmester