I løbet af de sidste to år har et foruroligende fænomen spredt sig fra Sverige til Danmark. Unge mennesker, der ellers ikke er involveret i organiseret kriminalitet, påtager sig opgaver for at begå alvorlige forbrydelser for penge. Det er ifølge DR.

Mord på personer fra motorcykelbander og bandemiljøet eller deres familiemedlemmer. Skyderier. Eksplosioner med bomber eller granater. Siden begyndelsen af 2024 har dansk politi mistænkt mere end 120 personer i sager om kontraktkriminalitet.

47 af dem har været børn og unge, der ifølge politiet er blevet hyret til at udføre de alvorlige forbrydelser.

“Der er alt for mange sager, men vi i det danske politi tager dette meget alvorligt. Vi arbejder på tværs af grænserne for at modvirke den dramatiske stigning, vi har set i antallet af unge, der kommer til Danmark for at begå forbrydelser,” siger politiinspektør Torben Svarrer. Han arbejder i Nationalenheden for Særlige Forbrydelser (NSK).

Københavns Politi har haft stor succes med at anholde og sigtet snesevis af gerningsmænd, inden de har begået deres forbrydelser.

Det skyldes primært et særligt samarbejde mellem efterforskere og uniformerede politibetjente, der patruljerer i den danske hovedstad.

»Svenske tilstande er ved at blive nordiske tilstande«

Hvis efterforskerne får at vide, at en lejemorder er på vej fra Sverige, iværksætter de en såkaldt menneskejagt for at finde vedkommende. En menneskejagt er, når politiet leder efter en gerningsmand, der er på flugt.

Samtidig blev efterretninger og analyser delt med patruljerne, så betjentene på gaden vidste, hvad de skulle kigge efter. Det fortæller politiinspektør Poul Kjeldsen fra Københavns Politi.

“I nogle tilfælde har det været meget vigtigt at kigge efter personer på elcykler, løbehjul eller iført bestemte typer tøj.”

“For eksempel unge mænd i dunjakker om sommeren eller nogen, der stopper ved et grønt lys på en cykel, når vi kører forbi,” fortæller Kjeldsen til DR.

Det danske politi arbejder, ligesom deres kolleger i Sverige og Norge, ud fra, at der er fire led involveret i sager, hvor typisk meget unge mennesker sendes ud på dødbringende missioner. Der er en klient, en rekrutterer, en organisator og en gerningsmand, der i en slags “kriminel virksomhedsstruktur” får tingene til at ske. Virksomhedsstrukturen er ofte svensk-ledet.

“Hvis man mener, at man har brug for at få en bestemt person dræbt, er man ligeglad med, hvor gerningsmanden kommer fra. Og hvis man hører, at der er nogen i Sverige, der er god til at få det til at ske, kontakter man dem bare,” siger han.

Især svenske netværk bruges i øjeblikket i sager om “kriminalitet som en tjeneste”. I Danmark er langt størstedelen af “bødlerne” unge mennesker fra Sverige, men politiet har også set eksempler på “bødler” fra Danmark, Norge og Tyskland.

De bliver ofte groomet og rekrutteret gennem gaming, sociale medier og chatfora på krypterede tjenester.

Det har derfor været vigtigt for politiet ikke kun at efterforske “hjernebagmændene”, men også at gøre en særlig indsats for at finde de hjernebagmænd, der sender dem ud, ofte skjult bag skærme og krypterede tjenester.

NRK rapporterede for nylig, at et mord i Norge blev forhindret, fordi svenske politibetjente infiltrerede et chatrum og “tog jobbet”, og i Danmark er det kommet frem, at det danske politi har forhindret mord ved at opsætte aflytning og sporing af svenske telefoner.

Det danske politi har for nylig lagt pres på de lande, hvor menneskesmuglere typisk opererer. Disse omfatter Marokko, De Forenede Arabiske Emirater, Irak og Libanon.

Indtil videre har kun 17 af de 47 sager, som DR har analyseret, ført til domfældelser.