www.aamund.dk

I mange år har det været åbenbart, at migranter fra islamiske kultursamfund i stort tal strømmer til de vestlige demokratier for at få del i velfærdssamfundet, men samtidig afviser at integrere sig i folkestyre, retsstat eller kulturelt fællesskab. Den fraværende integration blev voldsomt forværret under den omfattende folkevandring, der i 2015 skyllede ind over Europa, som uden modstand og handlekraft accepterede EU som et åbent landskab, hvor enhver araber eller afrikaner kunne slå sig ned og begynde et nyt liv for andre menneskers penge.

Denne katastrofe blev yderligere forstærket gennem den berygtede Marrakesh-aftale, der gav alle vandrende mennesker en flygtnings rettigheder og privilegier. EU har i mellemtiden udstyret de indvandrede masser fra MENAPT-landene med nationale bekvemmelighedspas, så de nu frit kan rejse rundt i EU på jagt efter enten beskæftigelse eller snarere de samfund, der tilbyder de højeste overførselsindkomster. Her ligger Danmark som bekendt i top, både hvad angår de sociale ydelser og også som beskytter af muslimske migranters liv ifølge sharia-doktrinen, hvad koranloven tydeligt demonstrerer. Regering og et flertal i Folketinget taler uden ophør om ’stram indvandrerpolitik’, men uden at gøre noget ved at regulere tilstrømningen fra islamiske kultursamfund, fordi det ville kollidere med en række internationale konventioner, vi har tilsluttet os. Samtidigt ville det skabe splid med EU-Kommissionen, som ingen dansk minister under nogen omstændigheder vil lægge sig ud med.

” Danmark som foregangsland”, var Poul Nyrups motto som statsminister. Det er vi så også blevet, da vi nu topper superligaen af attraktive værtslande for migranter fra islamiske kultursamfund. Senest strømmer nye ’europæere’ med nationale pas ind i Danmark. Det er især tyrkere, der kommer fra Sverige og pakistanere med britisk pas. Hertil kommer så RUC’s egen import af raske svende fra Bangladesh, der bruger universitet som trampolin til at få familiesammenføring i Danmark med alle deres kære. Reaktionen hos regeringen er, som den altid har været: snak og bestyrtelse, men ingen handling, der kan krænke de hellige konventioner. Regeringen er ’bekymret’ og ’følger sagen nøje’. Og det er så det.

Bortset fra nogle få folketingsmedlemmer og debattører afviser vores politikere og medier kategorisk den kendsgerning, at islamiske migranter hverken vil eller kan integrere sig i det dansk samfund. Også selv om de muslimske interesseorganisationer ikke lægger skjul på, at demokrati og islam er uforenelige begreber. Under valgkampen op til folketingsvalget i 2022 havde interesseorganisationen Hizb ut Tahrir således ophængt plakater og opslag overalt i de almene boligområder, hvor der bor mange muslimer. Her kunne man læse islams bidrag til demokratiets festdag:

” Demokratiet som styreform er grundlæggende i strid med islam. Demokratiet er baseret på, at mennesket og ikke skaberen af mennesket, afgør, hvad der er slet og ret. Enhver støtte til et sekulært parti er ’haram’ (forbudt). I bekender jer til Allahs’s sharia, og I skal holde fast i de islamiske principper og udelukkende tjene Allah’s interesser.”

Sagen vakte en del opsigt i de danske medier, som dog hurtigt fik vinklet Hizb ut Tahrir som en formørket kult uden forbindelse til moderne muslimers liv og holdninger. Denne opfattelse er en monumental, men også bevidst fornægtelse af den virkelighed, vi hverken vil eller kan leve med. Hitzb ut Tahrir er ikke en fundamentalistisk kult, men repræsenterer islams universelle værdier, hverdagens islam, som den praktiseres i Pakistan, Irak, Iran og Saudi-Arabien. Og også overalt i de islamiske samfund i Danmark.  Vi vil bare ikke vide af det. Ikke tale om det. Og slet ikke bekæmpe det.

Hvis vi ønsker at bevare Danmark som en demokratisk retsstat, der hviler på en national kultur, er der ingen vej uden om, at statsmagten bekender sig til de indvandringens ti bud, som hverken denne eller kommende regeringer vil røre med en ildtang:

1 MORATORIUM FOR KONVENTIONER, DER MODARBEJDER DANSKE INTERESSER.

Juridiske eksperter har klarlagt, at vi sagtens kan melde os ud af konventionerne for så at melde os ind igen med det forbehold, at vi ikke agter at følge bestemmelserne, hvis de er i modstrid med danske samfundsinteresser

2 STOP FOR INDVANDRING AF KLIENTER

Ingen opholdstilladelse for migranter, der ikke fra start er selvforsøgende

3 STIL KRAV -INGEN SÆRBEHANDLING.

Ingen bederum, kønsadskillelse eller islamiske badeforhæng. Ingen genopdragelsesrejser, kvinde- undertrykkelse eller arrangerede ægteskaber

4 INGEN MODERSMÅLSUNDERVISNING

Her i landet tales dansk, ikke arabisk, tyrkisk, farsi eller pashtun

5 NEDLÆGGELSE AF MUSLIMSKE FRISKOLER

Alle børn skal uddannes til at klare sig i det danske samfund – ikke i Allah’s himmerige

6 MAX 25 PROCENT MIGRANTER I SKOLER OG BOLIGOMRÅDER

Al erfaring viser, at hvis kvoten overstiger 25 procent, kommer kravene om bederum, ingen øl i hobbykælderen, ingen juletræer og ingen social kontakt til de vantro

7. INGEN KONTANTHJÆLP VED ARBEJDSVÆGRING

Arbejdssky migranter har i dag for mange klage -og appelmuligheder. Kommunens sagsbearbejdere er bange for repressalier, hvis de ikke udbetaler kontanthjælp – selv til uberettigede

8 UDVISNING EFTER FØRSTE FÆGSELSDOM

Samfundets gæster skal opføre sig ordentligt. Ellers er det ud af vagten

9 FAST ARBEJDE ER FORUDSÆTNING FOR OPHOLDSTILLADELSE

Ingen arme. Ingen kage.

10 SELVFORSØRGELSE I 10 ÅR, FLYDENDE DANSK I SKRIFT OG TALE SAMT AFSVÆRGELSE AF SHARIA ER FORUDSÆTNING FOR DANSK STATSBORGERSKAB.

Arbejds-og opholdstilladelse er én ting. En anden er statsborgerskab, der skal fortjenes

Denne enkle aktionsplan kunne redde Danmark som folkestyre, kulturnation og retsstat. Det kommer ikke til at ske, for vi er for meget syltet ind i EU’s katastrofale ’Wir schaffen das’ migrant-doktrin. Så vi fortsætter med at tale om ’ stram indvandringspolitik’, men lader det blive ved snakken. Og så prøve at glemme, at islam betyder underkastelse.