Store aktører i mange lande, med USA og Kina i spidsen, investerer nu enorme summer i kunstig intelligens (AI). Samsung Electronics har underskrevet en halvlederaftale til en værdi af 16,5 milliarder USD.

Elon Musk bekræfter på X, at Tesla står bag ordren. Musk siger, at Samsungs nye fabrik i Texas skal producere Teslas kommende AI6-chip, som er tænkt som en nøglekomponent i virksomhedens fokus på kunstig intelligens.

Finansavisen rapporterer, at Rick Rieder, investeringsdirektør hos BlackRock, er meget optimistisk, når det gælder AI.

“Jeg tror, at folk undervurderer, hvor dramatisk det vil være. Vi kommer til at se mere dramatiske ændringer, end vi gjorde med internettet og mobiltelefonerne,” mener Rieder. Han peger på massive investeringer i robotteknologi, software, cloud, energi og køling.

Nettavisen påpeger, at det næste skridt i AI-udviklingen er kunstig generel intelligens (AGI). Den tidligere Google-direktør Eric Schmidt definerer det som et computersystem, der er »klogere end den klogeste matematiker, fysiker, kunstner, forfatter, tænker eller politiker«.

Han vurderer, at denne teknologi vil blive udviklet inden for tre til fem år. Andre eksperter er mere skeptiske over for dette skøn.

Dernæst kommer kunstig superintelligens (ASI), computere, der er klogere end summen af al menneskelig intelligens.

Schmidt mener, at de fleste mennesker ikke er klar over omfanget af de forandringer, som kunstig intelligens repræsenterer, og hvor hurtigt det vil ske. Han mener, at kunstig generel intelligens og kunstig superintelligens er de vigtigste ting, der vil ske for menneskeheden inden for 500 år eller måske 1000 år.

“Og det sker i vores levetid. Derfor har vi ikke råd til at fejle,” sagde han i et TED Talk-interview tidligere på foråret.

Kapløbet mod kunstig superintelligens indebærer flere farer. For eksempel kan det potentielt bidrage til en sikkerhedskonflikt mellem USA og Kina.

Nettavisen skriver, at Kina investerer kraftigt i open source, hvor koderne og modellerne til AI er tilgængelige for alle. Det har fordele, men kan også misbruges af terrorister og kriminelle.

Schmidt siger, at de kommercielle amerikanske AI-systemer består af flere »agenter«, som arbejder sammen om at løse forskellige opgaver, og de kommunikerer med hinanden på engelsk.

“Men hvad nu, hvis en af dem pludselig beslutter, at de skal opfinde deres eget sprog, fordi det er meget mere effektivt end at bruge menneskesprog? Og hvad gør vi så?”

“Det rigtige svar er at trække stikket ud, for vi vil ikke vide, hvad du laver. Og det kan være, at de gør noget helt forkert eller noget helt fantastisk.”

Eric Schmidt siger, at der er kriterier, som branchen mener markerer AI-risikopunkter, hvor man bør »trække stikket ud«, bogstaveligt eller i overført betydning:

“Et af dem er, når man får rekursiv selvforbedring, som ikke kan kontrolleres. Rekursiv selvforbedring betyder, at computeren lærer af sig selv, uden at vi ved, hvad den lærer. Det kan naturligvis føre til dårlige resultater.”

»Et andet punkt er direkte adgang til våben.«

»Et tredje er, hvis computersystemet beslutter sig for at ›exfiltrere‹ sig selv – dvs. kopiere og reproducere sig selv uden tilladelse.«