Når man hører ordet ”forhandling” i forbindelse med Iran, bliver man unægteligt nervøs. Men ikke desto mindre meddeler præsident Trump, at han har givet mullahstyret indtil ugens udgang, så der kan indgås en aftale, bl.a. om en åbning af Hormuz-strædet, som vil gøre alle tilfredse.

Det er uklart, hvem han forhandler med. Det kan også tænkes, at der ikke bliver forhandlet, og at Trump blot vil skabe forvirring blandt de overlevende iranske ledere, som sikkert spørger sig, hvem der mon er ved at sælge ud af, hvad der er tilbage af Den Islamiske Republik.

Men hvis der faktisk bliver forhandlet, og hvis Trumps forhandlingspartner tilhører det iranske magtapparat, er der grund til bekymring, for Trump kan vel ikke tro, at man kan aftale noget med mullaherne og regne med, at de holder deres løfter? Gennem 47 år har Den Islamiske Republiks ledere løjet og snydt og bedraget, og det vil de selvfølgelig atter gøre, så snart USA og Israel indstiller krigsførelsen. De vil øjeblikkeligt genoptage deres produktion af droner og langtrækkende missiler, genstarte deres atomprogram og bruge olieindtægterne til at finansiere terror overalt i verden.

Desværre har meget få vestlige iagttagere fattet, hvad ”tolver-shia” – den ideologi, der besjæler det nuværende styre i Teheran – går ud på. Men kort fortalt tror tilhængerne af denne gren af islam, at der efter deres profet Muhamed flugte 12 retskafne imamer. Den tolvte, som kaldes mahdien, har imidlertid gemt sig og ikke vist sig siden 800-tallet. Men en dag vil han som en slags muhamedansk messias åbenbare sig og sikre islams globale herredømme. Fidusen er imidlertid, at det først vil ske, efter at Jorden har oplevet et ragnarok, og at det er tolver-shiiternes opgave at tilvejebringe dette sammenbrud. Det er derfor, mullaherne har brugt de fleste af deres penge på terror, missiler og udvikling af atombomber, som naturligvis skal bruges, så snart de er færdige til indsats.

Denne djævelske ideologi medfører, at man ikke kan sammenligne Den Islamiske Republik med kernevåben-besiddende stater som Rusland, Kina, Nordkorea eller Pakistan. Ingen af disse lande vil kaste sig ud i en atomkrig, da de ved, at den vil betyde enden på deres regimer. Den Islamiske Republik vil derimod affyre sine kernevåben, så snart de får fingre i dem. At de selv vil dø, er dem ligegyldigt, for mahdien vil komme og etablere islams gyldne tid.

Så meget må man håbe, at Trump og Netanyahu har forstået.