Arnold Böcklin (1827–1901).
Olje på lerret, 110 x 160 cm, Kunstmuseum Winterthur.

Tysk titel: Villa am Meer.

Knut Hamsun (1859-1952) har i sin eneste diktsamling Det vilde Kor (1904) et dikt tilegnet maleren Arnold Böcklin  med titel  Böcklins død. Der nevner han flere av Böcklins best kjente bilder.

Han kom fra fremmede Kyster, af evige Stjærner ført,
og stansed forundret paa Tærsklen ind til Verden den vide.
Her skalv saa køligt et Lys i selveste Middagstide,
her var som om aldrig en Bøn var hvisket og aldrig hørt.

Han bredte sin Guldglans over, til Verdens sælsomme Gys:
en »Sommer« blev dobbelt Sommer, Natten blev varm som Dagen;
den »Enhjørning« gaar i sin Skog, saa stanser han brat betagen:
der stod for hans Øjne mange — ja mange Morgeners Lys.

Der skrider de hvide Kvinder nedad den »Hellige Lund«.
Fuglen stilner og Løvet stilner paa Træernes Grene,
Røgen stiger ivejret fra Alterets hugne Stene,
saa knæler de Kvinder for Guden, stille, med lukket Mund.

Der staar en »Villa ved Sjøen« med Taarne og Kapitæl.
En Kvinde lytter ved Muren, sort og med sløret Pande.
Hører du Havet komme fra fløjtende Maanelande?
Ak nej, du lytter til Havet som gaar i din egen Sjæl.

Vandene ligger saa bløde og brede ved »Dødens Ø«,
en Underverdenens Stilhed ruger om Øens Bjærge.
En Fløjten — og Dødssirenen kalder en lastet Færge,
et Suk i Cypresseskogen; det er som om alt skal dø . . . . .

Han kom fra en anden Verden, med Synernes Hær fra den,
og rulled indover Jordens Kunst som en Varmebølge.
Og mange — ja mange Morgeners Lys var i hans Følge.
Han kom fra en anden Verden. Nu viger han did igen.