

En elev i 9. klasse på Marikollen ungdomsskole nord for Oslo, er blevet diagnosticeret med tuberkulose. Samtidig slås der alarm i Trondheim, i midt Norge, hvor den samme sygdom netop er blevet diagnosticeret i en børnehave.
Sundhedssystemet har nu sat i gang med smittesporing og testning, af både medelever og børnehavebørn. Rektor og den kommunale ledende læge, træder til i Romerikes Blad og andre medier for at forsikre alle om, at de følger etablerede rutiner, og at alt er under kontrol. De forsikrer os om, at der ikke er nogen grund til bekymring for lokalbefolkningen.
Sådanne ord klinger hult, når vi ved, hvad der virkelig foregår. Tuberkulose er en sygdom, som vi for længst har udryddet og lagt bag os i Norden. Nu dukker den op igen i klasseværelser og børnehaver og truer unges helbred. Årsagen til dette comeback er hverken mystisk eller tilfældig.
Det er et direkte resultat af en bevidst politik.
Tallene fra Norsk Institut for Folkesundhed, taler for sig selv og er umulige at bortforklare. Næsten 90 procent af alle tuberkulosetilfælde i Norge i dag involverer personer, der er født i udlandet. De bringer sygdommen med sig fra lande med en høj smitteforekomst. Dette er den ubehagelige sandhed, som medierne og lokale politikere er tilbageholdende med at tale højt om, når de sender deres beroligende pressemeddelelser ud.
Selvom der i øjeblikket er streng lovgivning, der kræver, at nyankomne fra risikolande testes, og hvor myndighederne i teorien kan anmode om politiets assistance til at fremtvinge en efterforskning, er det tydeligt, at systemet lækker. Det er til ringe nytte at have regler på papiret, når den faktiske opfølgning mislykkes. Når en alvorlig lungesygdom får fodfæste i en norsk ungdomsskole og i en børnehave i Trøndelag, har sikkerhedsnettet svigtet. Vi udsætter vores egne børn for en smitterisiko, som de aldrig burde have behøvet at håndtere.
Hverken skoler, børnehaver eller sundhedssystemet kan forestille sig, at vi importerer smitsomme sygdomme i et tempo, som velfærdsstaten kæmper med at håndtere.
Det mindste, vi kan forvente, er, at myndighederne er ærlige om, hvor smitten kommer fra. I stedet, får vi storslåede ord om rutiner og smittesporing, mens hovedproblemet forties. Det er på høje tid, at vi får en ærlig debat om de sundhedsmæssige konsekvenser af den politik, der føres, før tuberkulose får lov til at etablere sig som en normal del af børns hverdag.