www.amund.dk

De evindeligt konfliktsøgende medier havde for et par dage siden fat i den amerikanske finansminister Scott Bessent, som blev afkrævet en kommentar til, at danske AP-Pension havde solgt amerikanske statsobligationer for snoldede 15 millioner USD. Som sandt var, svarede Bessent: ”Transaktionen er irrelevant”. Der er for mange tusinde milliarder USD amerikanske statsobligationer i globalt omløb, så AP’s salg er jo totalt ligegyldigt for de amerikanske statsfinanser. De danske medier, hvis temperatur nærmer sig de deliristiske 41 grader som resultat af en realitetstruende grønlandbetændelse, fik i fællesskab Bessents udtalelse tryllet om fra en konstatering til en fornærmelse: ” Danmark er irrelevant” skreg de gule bjælker på forsiderne. Selv denne forfalskede version er korrekt, idet Danmarks beskedne økonomi ikke på nogen måde kan disponere, så det kan aflæses i USA’s nationalregnskab.

Episoden viser i imidlertid, at medier og politikere i fællesskab har forvildet sig ind i et indbildt spøgelsestog, hvor nye rædsler venter om hvert hjørne. Medierne hader præsident Trump, politikerne frygter ham, og det forløbne års permanente fordrejning af sandhed og kendsgerninger har netop ført til, at medier og politikere er havnet i et tågelandskab, hvor det er umuligt at se, hvad Trump nu finder på, og hvor USA-kommentatorer på TV2 antyder, at Trump er blevet psykotisk og utilregnelig som en moderne kejser Nero, der efter en pludselig indskýdelse sætter verden i brand.

De Konservatives Rasmus Jarlov varsler krig mellem Danmark og USA, hvis Trump gør alvor af den ventede invasion af Grønland, og forude venter NATOs opløsning og ’regelbaserede’ verdensordens undergang, alt sammen som resultat af den skøre Trumps lunefulde indfald. Hvis vi nu i stedet havde kunne skelne mellem fantasi og virkelighed, ville den amerikanske regerings politik se noget anderledes ud. Trump annoncerede, at han ville overtage Panama-kanalen. Gjorde han det? Nej, han fik en aftale, der forhindrede et salg af kanalen til Kina og som gav lavere bompenge for USA.  Trump meddeler, at han vil indlemme Canada som USA’s 51. stat. Gjorde han det? Nej, det var aldrig hensigten, for Trump vidste udmærket, at Canada – ligesom Danmark – er et socialdemokratisk samfund, og med Canada ombord ville et borgerligt parlamentarisk flertal i USA være forsvundet for evigt. Men Trump fik en bedre eksportaftale med canadierne for amerikanske landbrugsprodukter. Trump bekendtgør, at fra nu af har USA overtaget den politiske styring af Venezuela.  Gjorde han det? Nej han etablerede et samarbejde med landets vicepræsident, der skal revitalisere den venezuelanske hensygnende olieproduktion. Præsident Trump chokerer igen, da han fortæller, at han agter at befri Cuba. Gør han det? Nej, han har lært af Præsident Kennedys fejlslagne invasion i Svinebugten i 1961. Men Trump vil med pisk og gulerod lokke og true Cuba til at skille sig af med kommunismen som styreform.

Vil Trump invadere Grønland? Nej, det har aldrig været planen, men præsidenten svarer som han altid gør, at alle optioner er på bordet, og det er som bekendt nok til at Grønland og Danmark gribes af fælles panikangst. Det nye kontingent danske soldater, der netop er landet på Grønland er udstyret med skarp ammunition, så Rasmus Jarlov kan få sin krig med USA. Den amerikanske regering ved dog udmærket, at hvis den tager Grønland med magt, er både Ukraine og Taiwan fortabt. USA ville miste enhver politisk og moralsk mulighed for at forhindre Rusland og Kina i at invadere. Tilmed ville USA blive fordømt af stort set resten af Verden, og det er det ikke værd. Hysteriske danske medier og politikere har intet lært, intet forstået af præsident Trumps faste arbejdsmetode: Først trusler og fornærmelser, som giver opmærksomhed og eksponering. Så forhandlinger og så endelig en aftale.

Amerikanerne er overhovedet ikke optaget af Grønlands forsvar. Hverken kinesere eller russere kunne drømme om en militær intervention i området. Det er derimod af højeste prioritet at kunne bruge Grønland som forsvarsplatform mod fremtidens frygtede supersoniske missiler, hvis svimlende hastighed betyder et meget kort varsel til sporing og nedskydning. Det er det, der er hensigten med ’Den Gyldne Kuppel’ (Golden Dome), der skal beskytte USA. Dette forudsætter, at et selvstændigt Grønland ikke har mulighed for at forlove sig med kineserne, der har stor erfaring med at skaffe sig økonomiske protektorater i Afrika, hvor de lokker fattige stater til at acceptere kinesisk etablerede jernbaner, havne og lufthavne mod til gengæld billig kinesisk adgang til landets naturressourcer. Amerikanerne vil for enhver pris forhindre, at det også bliver recepten for Grønland, når befolkningen lige om lidt bestemmer sig for selvstændighed efter paragraf 21 i Selvstyreloven. Første skridt er taget. Grønland har nu et handelskontor i Kina, hvor handel nok ikke er det eneste punkt på dagsordenen.

Hvis danske politikere og medier kunne anskue virkeligheden gennem andet end blodskudte øjne, vil de se, at det Trump ønsker, er det samme som altid: En handel, en aftale.  Hvis USA får rettigheder på forretningsmæssige vilkår til Grønlands undergrund med mineraler, sjældne jordarter og muligvis fossile brændstoffer kombineret med en forsvarsaftale, der militært sikrer USA retten til opførelse, drift og beskyttelse af Golden Dome, vil præsident Trump og den amerikanske regering være yderst tilfredse.

Endda så tilfredse, at Trump kan leve med, at danske medier vil fortælle en historie om, hvordan vores snu og elegante politikere og embedsmænd fik narret den primitive og lunefulde præsident til at acceptere en aftale om sikkerhed og økonomisk samarbejde i stedet for en blodig krig om Grønland.

Danmark, den lille kæmpe, har dermed atter bevist, at en lille og vågen er bedre end en stor og doven.