En fransk menneskerettighedsgruppe kræver hjemsendelse af 47 franske statsborgere, som sidder i irakiske fængsler efter at være blevet overført fra Syrien, hvor de først blev arresteret på grund af mistanke om at tilhøre terrororganisationen Islamisk Stat (IS). Dette rapporteres af RFI (Radio France Internationale).

Lederen af Avocats sans frontières France, Matthieu Bagard, mødte 13 af fangerne under et besøg i Irak i denne uge. Han vendte tilbage til Paris onsdag.

Bagard fortalte RFI, at alle de mænd, han mødte, beskrev barske forhold i fangenskab og sagde, at de var blevet tortureret.

»De lider af ekstraordinære afsavn,« sagde han. »Nogle af dem har stadig granatsplinter i kroppen, nogle blev kidnappet, andre ikke.«

Han sagde, at flere af fangerne var ved at miste synet og havde været afskåret fra omverdenen i årevis.

“De har ikke haft nogen nyheder fra omverdenen siden 2017 for den første gruppe og siden 2019 for dem, der blev arresteret efter Baghuz’ fald. Det var første gang, de kunne få oplysninger om deres familier, om deres børn, som var blevet sendt tilbage til Frankrig.”

De irakiske myndigheder forsøger at få tilståelser, der forbinder mændene med Islamisk Stats aktiviteter i Irak, så de kan blive stillet for en irakisk domstol. Elleve franske statsborgere blev retsforfulgt der i 2019.

Irakiske domstole har afsagt hundredvis af dødsdomme og livstidsdomme til folk, der er dømt for terrorhandlinger, herunder fremmedkrigere.

Bagard og hans kollega Marie Dosé sagde tirsdag, at overførslen af de franske fanger fra Syrien til Irak var ulovlig. De beskyldte Paris for at være medskyldig og advarede om, hvad de beskrev som en overhængende sikkerhedskatastrofe.

»Vi outsourcer fuldstændig disse statsborgeres lovlige skæbne,« sagde Bagard. “Vi skubber ansvaret over på den irakiske regering ved at sige: ‘Det er op til jer at stille dem for retten, og det er op til jer bagefter at holde dem i jeres fængsler, så længe deres straf varer’. Mens vi lovligt kunne få dem overført til Frankrig.”

Andre grupper opfordrer også til, at fangerne sendes tilbage til Frankrig. Arthur Dénouveaux, leder af en forening, der repræsenterer ofrene for de jihadistiske terrorangreb i Paris den 13. november 2015, siger, at mændene bør stilles for retten i Frankrig.

Omkring 7.000 formodede Islamisk Stat-fanger er blevet overført fra Syrien til Irak i løbet af den seneste uge som led i en amerikansk plan om at flytte dem dertil.

Fangerne, herunder irakere og europæiske statsborgere, er blevet fordelt på mindst tre fængsler i Irak.

Med støtte fra USA-ledede styrker erklærede Irak Islamisk Stat for besejret i 2017. De kurdiskledede Syriske Demokratiske Styrker (SDF) besejrede senere gruppen i Syrien i 2019.

SDF fortsatte med at tilbageholde tusindvis af mistænkte jihadister og titusinder af deres slægtninge i lejre.

I denne måned sagde USA, at formålet med alliancen med de kurdiske styrker i Syrien stort set var udløbet, da Damaskus gik videre med en offensiv for at generobre det territorium, som SDF længe havde holdt.

Amnesty International har opfordret USA til »hurtigst muligt at indføre sikkerhedsforanstaltninger, før der foretages yderligere overførsler« og opfordret Irak til at afholde »retfærdige retssager uden brug af dødsstraf«.

I Sverige hedder det i nye interne retningslinjer fra Migrationsverket, at personer med tilknytning til terrororganisationen IS kan anses for at have behov for beskyttelse. Samtidig reduceres behovet for beskyttelse af kristne i Syrien kraftigt. Beslutningen er blevet stærkt kritiseret internt, skriver Göteborgs-Posten (GP).

I begyndelsen af januar fik sagsbehandlerne hos Migrationsverket nye instruktioner om, hvordan de skal vurdere asylsager med tilknytning til IS.

Ifølge arbejdsmaterialet har personer med tilknytning til terrorgruppen i Syrien normalt en velbegrundet frygt for forfølgelse.

I praksis betyder det, at myndighederne skal kunne vise, at en person har begået krigsforbrydelser for at kunne nægte beskyttelse. Og »det er umuligt« at gøre, forklarer en medarbejder fra Migrationsverket til GP.

I retningslinjerne står der, at personer med faktiske forbindelser til IS skal undersøges ekstra grundigt, både hvad angår behovet for beskyttelse og såkaldte udelukkelsesgrunde som f.eks. krigsforbrydelser eller forbrydelser mod menneskeheden.

Flere medarbejdere reagerer dog på, at terrororganisationen overhovedet nævnes i materialet.

Ifølge arbejdsmaterialet fører det ofte til, at kvinder og børn med IS-tilknytning får beskyttelse, fordi der sjældent er beviser nok til at udelukke dem.

Retningslinjerne er baseret på vejledning fra EU’s asylagentur, EUAA, som påpeger, at personer med tilknytning til IS risikerer alvorlige overgreb fra både kurdisk-ledede styrker og Syriens overgangsregering. EUAA vurderer, at et tilhørsforhold til IS kan betragtes som en politisk holdning, som i sig selv kan give en person ret til flygtningestatus.

Samtidig revurderer EU-myndigheden situationen for kristne i Syrien. I den seneste vejledning står der, at kristne kun kan anses for at have en velbegrundet frygt for forfølgelse »i særlige tilfælde«.

Det vækker også vrede internt.

»At fremhæve IS-tilknyttede som beskyttelsesværdige, mens kristne udpeges som grundlæggende ubeskyttede, stikker i både øjne og ører på en person med en normal retfærdighedssans,« siger en medarbejder til GP.

Den syriske migrant Faris Al Abdullah blev for nylig dømt til fængsel for at have planlagt en terrormassakre for Islamisk Stat (IS) mod dansende svenskere i Stockholm.