Aldrig før har så mange børn under 15 år været stillet for retten i Sverige som i 2025. Der blev rejst tiltale mod 88 personer, hvilket er 50 flere end året før. Det oplyser SVT.

»Det falder ikke med de yngre og rekrutteringen, det er det triste,« påpeger politibetjent Reine Berglund.

Når børn under 15 år mistænkes for at have begået alvorlige lovovertrædelser, kan anklagemyndigheden udstede en såkaldt bevisanklage. Det er for, at retten kan afgøre, om barnet er skyldig i en lovovertrædelse, men der bliver ikke udmålt nogen straf.

Hovedreglen er, at minimumsstraffen for lovovertrædelsen er fem års fængsel, eller at der er tale om forsøg, forberedelse eller sammensværgelse til at begå en sådan lovovertrædelse. Disse lovovertrædelser kan omfatte skyderier, mordplaner eller bombeangreb.

I det forgangne år har bevisanklage været et tema i flere højt profilerede sager, herunder mordene på de 14-årige Mohamed og Layth, knivoverfaldene i Hässelby og mordforsøget i Kungens Kurva.

I 2023 gav en lovændring anklagemyndigheden det fulde ansvar for at indsende en bevisrapport i stedet for, at det sociale udvalg eller værgen anmodede om det. Siden da er antallet af sager steget betydeligt. Alene fra 2024 til 2025 blev de mere end fordoblet, fra 38 til 88.

I 2025 havde Stockholm lige så mange sager som hele landet året før: 38. Det er mere end en tredobling fra 2024, hvor der var 12.

Stigningen skyldes til dels lovændringen, men også stigningen i alvorlig kriminalitet blandt børn under 15 år. Derudover er flere andre lovændringer trådt i kraft, blandt andet dem, der giver politiet flere værktøjer til at indsamle beviser.

»Vi bliver skarpere og skarpere,« siger Reine Berglund, lokalpolitibetjent i Huddinge.

Hvert år rekrutteres omkring 1.000 unge mennesker til kriminelle netværk i Sverige. Alene i 2024 blev 515 børn mistænkt for at være involveret i alvorlige voldsforbrydelser, sagde Reine Berglund til Aftonbladet i 2025. »Det er en stigning på 2.500 procent på ti år.«

Den svenske anklagemyndighed har endnu ikke analyseret anvendelsen af den nye bevislov, men de har fået til opgave af regeringen at rapportere om, hvordan det er gået inden den 15. maj.

Samtidig undersøges flere lovforslag, som kan føre til, at endnu flere børn ender i retten.

Den kriminelle lavalder kan blive sænket til 13 år, og hovedreglen om en minimumsstraf på fem år kan blive ændret til også at gælde for lovovertrædelser med en minimumsstraf på fire års fængsel.

Forslaget om at fængsle 13-årige har dog mødt stor kritik.

En underskriftsindsamling fra anklagemyndigheden samlede 168 underskrifter, som blev sendt til justitsminister Gunnar Strömmer (M) i december 2025.

»Jeg gik ind i faget, fordi jeg vil gøre noget godt, men det her føles alt andet end godt,« skriver en anklager.

Den svenske regering ønsker at sænke den kriminelle lavalder, hvilket betyder, at 13-årige kan dømmes til fængsel for visse alvorlige lovovertrædelser.

Høringsinstanser som den svenske kriminalforsorg, den svenske anklagemyndighed og den svenske politimyndighed har kritiseret forslaget. I oktober skrev 26 erfarne statsadvokater også under på et indlæg på DN Debatt mod lovændringen.

I Samnytt mener Mats Dagerlind dog, at regeringens forslag om at sænke den kriminelle lavalder til 13 år for de mest alvorlige lovovertrædelser er et udtryk for realisme. Mindreårige, som rekrutteres til bander, er ikke børn i første omgang, men gerningsmænd, som begår mord og bombeangreb. Samfundets reaktion skal afspejle det faktum, at samfundets sikkerhed altid er vigtigere end gerningsmandens alder.

SVT har kontaktet justitsminister Gunnar Strömmer. Han siger, at kritikken ikke er ny og påpeger, at den er blevet rejst i høringssvar.

“Jeg er meget glad for den kritiske diskussion af disse vanskelige spørgsmål, for det er et af vores samfunds største og faktisk uløste problemer. Og der er så svære afvejninger, og jeg synes også, det er rimeligt, at man kan komme ind fra forskellige retninger,” siger han.

Debatten om, hvordan man skal behandle meget unge mennesker, som begår alvorlig kriminalitet, er også i fuld gang i de andre nordiske lande. I Norge mener Mette Yvonne Larsen, leder af den norske forsvarsgruppe, at 13-årige, som bryder loven eller begår vold, ikke bør omtales som kriminelle. Det »stigmatiserer dem«.

Alligevel er situationen med »børnesoldater« mest akut i Sverige, hvor de mange kriminelle bander målrettet rekrutterer meget unge mennesker til at begå alvorlige lovovertrædelser, endda lejemord, som de kun får lidt eller ingen straf for.

Drengen, der er mistænkt for at have skudt og dræbt en 21-årig mand i en bil i Oxie uden for Malmø den 12. december 2025, er ifølge avisen Sydsvenskan kun 12 år gammel. »Det er skræmmende, hvor er vi på vej hen?« kommenterede Rasem Chebil fra Malmøs politi.

Det gør ham til den yngste morder nogensinde i en svensk gangstersag. Politiet har knyttet den 12-årige til det kriminelle netværk Foxtrot. Drengen er for ung til at blive dømt for noget som helst i henhold til gældende svensk lov og bliver i stedet taget hånd om af de sociale myndigheder.