Tavle
USA opfordrer Europa til ikke at beslaglægge indefrosne russiske midler
Trump-administrationen har diskret advaret EU og Storbritannien mod at beslaglægge russiske midler, der er indefrosset i europæiske lande, for at garantere Ukraines finanser, fortæller anonyme kilder til The Times.
– Europæerne bliver nødt til at give pengene tilbage, siger en af kilderne, der siges at være tæt på interne amerikanske diskussioner om sagen.
Ifølge EU’s og Storbritanniens plan, skal finansielle aktiver til en værdi af 210 milliarder euro konfiskeres for, at garantere europæiske lån til Ukraine. Det krigshærgede land forventes at løbe tør for penge i april, og finansierings behovet anslås til 135 milliarder euro for de næste to år, skriver den engelske avis.
Spørgsmålet diskuteres på EU-topmødet denne torsdag, hvor Bruxelles forventes at slå ned på skeptikere:
EU har allerede permanent indefrosset russiske aktiver, og kræver nu en beslutning fra et stort flertal af regeringerne om, hvordan de skal fortsætte. Topmødet i Bruxelles forventes at overvinde modstanden, primært fra Belgien, mod at beslaglægge aktiverne til at finansiere Kiev i de næste to år.
I Washington menes det, at dette vil forlænge krigen:
USA er angiveligt imod EU’s idé om at bruge midlerne som sikkerhed for et lån til Ukraine, da de mener, at dette ville forlænge krigen ved at reducere incitamenterne til at indgå en våbenhvile.
Nogle EU-lande siges at have bedt Washington om en hjælpende hånd:
En anden amerikansk embedsmand sagde, at nogle europæiske lande, der menes at omfatte Italien, Belgien og andre, “diskret bad os om at gribe ind i denne sag, da de ikke ønsker at være offentligt imod det. De er bange for den langsigtede skade, det vil gøre på langsigtede investeringer i deres system og deres institutioners troværdighed.”
Det Hvide Hus ville ikke kommentere, hvad The Times’ kilder siger.
I Bruxelles signalerer bureaukratiet, at forslaget vil gå igennem:
På trods af modstand fra Trump og trusler fra Rusland, sagde en højtstående EU-embedsmand, at der var et “meget stort flertal” af lande, der støttede en tysk-ledet plan om at bruge midlerne.
Ungarn kæmper med næb og klør og advarer om, at ungarske midler vil blive trukket ud af Belgien, hvis skepsis tilsidesættes.
I sidste ende kan Frankrig være vendepunktet:
Frankrig vil spille en afgørende rolle. Paris siges at være urolig over forslagene, som inkluderer 18 milliarder euro placeret i franske finansielle institutioner.
Europæerne står uden gode muligheder, da fortsat finansiering af Ukraine risikerer at øge de europæiske landes allerede høje gæld.
