Europa er et døende kontinent, som det fremgår af adskillige parametre: Europas andel af verdensøkonomien er i frit fald fra 25 pct. fra en generation siden til nu 12 pct. De enkelte lande er med få undtagelser i fuld gang med at bane vej for en muslimsk masseindvandring med påfølgende islamisering, ghettodannelser og klankonflikter. De herskende eliter har travlt med at afskaffe ytringsfriheden, som det fremgår af EU’s Digital Services Act, der lover alt godt fra havet, men som tydeligvis er beregnet på at komme efter online-tjenester, hvis indhold Bruxelles ikke bryder sig om. For få dage siden har EU-kommissionen således idømt X en bøde på €120 millioner for ikke at have villet rette ind. Og det er fuldt forståeligt. Når man er i færd med at ødelægge en verdensdel, må man lukke munden på dem, der kritiserer denne udvikling.

Måske vil nogen spørge, hvem der har udstyret Kommissionen med dømmende magt, men alt går så hurtigt, at ingen kan følge med. I Bruxelles sidder titusinder af bureaukrater, som ikke har andet at bestille end at pålægge borgerne nye byrder og begrænsninger. De har hverken gjort noget godt for Europas økonomi, demokrati, frie meningsudveksling eller indre fred. Men pyt med det. Medlemsstaternes overvældende flertal er fortsat forhippede på at afstå yderligere beføjelser til EU’s mestertænkere. De fleste borgere samtykker, for medierne fodrer dem ikke med andet end en tilbedelse af Unionens guldkalv. De har lært det af George Orwell: EU god, Morten Messerschmidt og Donald Trump onde. Det er derfor blevet en loppetjans at være skriverkarl, skærmpersonlighed og politiker.

I Storbritannien, der har meldt sig ud af den supernationale dødskult, står det om muligt værre til. Under galningen Keir Starmer får skikkelige bedstemødre længere fængselsstraffe, hvis de har sagt noget sandt om regeringens muslimske kæledægger.

Miseren udspringer af de europæiske eliters årelange bestræbelser på at sikre deres magt ved at importere mellemøstlige og afrikanske klienter, der kunne cementere deres herredømme. Det samme gælder de journalister og eksperter, der har forklaret, at Europas islamisering ikke er noget problem. Du er problemet, for du peger på den kendsgerning, som vi – de kloge, moralske, ophøjede og rettænkende – vil have dig til at afvise, selv om du med dine øjne kan se noget andet.

Og kan du se noget andet, risikerer du fængselsstraf eller drakoniske bøder. Under alle omstændigheder er dit liv ødelagt.

Trump er en god del klogere end de fejlslagne europæiske ledere, som trods alle bedyrelser fortsætter ad kontinentets dødsrute. De taler og taler, men gør det samme, som deres forgængere har gjort i fyrre år: Islamiseringen fortsætter, nationalstaterne bliver undergravet, Allahs herredømme befæstet, demokratiet sat ud af kraft og munden lukket på enhver, der nægter at prisgive sit fædreland.

Nu klager europæiske sikkerhedseksperter over, at USA har distanceret sig fra Europa, som måske må forberede sig på at stå på egne ben over for Rusland og andre udfordrere.

De har naturligvis fuldstændig ret i, at Putin er en bandit og en trussel mod Europa, som han godt kunne tænke sig at opsluge. Denne udsigt er bekymrer Trump, men hvad nytter det, at USA at ofrer penge og militær på et kontinent, der blot er en tom skal af oppustet storhed, mens landene indefra lader sig underminere af imamer, som vil dem til livs?

Denne udsigt var præcis, hvad vicepræsident Vance advarede i mod under sin opsigtsvækkende tale til sikkerhedskonferencen i München i februar dette år. Hans budskab blev hånligt afvist af de europæiske eliter, der tog fra München for at blive ved med det samme, som de hele tiden havde gjort.

Vance spurgte med rette, hvad der er at forsvare, hvis Europa har opgivet sin identitet og opgivet frihedsrettighederne og ytringsfriheden. Han fik ikke noget svar, og de europæiske eliter fortsatte ad den gamle dødsrute.

Så hvem de det, der underminerer NATO og den vestlige civilisation? Er det Trump, som prøver at bevare USA som nationalstat og opforder europæerne til at gøre et samme, eller er det EU og de europæiske ledere, der har travlt med at overmande Vesten med muslimsk masseindvandring, censur og økonomisk fallit?