Den nationale sikkerhedsstrategi, som Trump-administrationen for nylig har offentliggjort, er så banebrydende, at Document gør en maskinoversættelse af hele teksten tilgængelig for offentligheden.

Kapitlet om Europa vidner om, at USA, endnu engang, vil forsøge at redde vores kontinent fra sig selv. For størstedelen af ​​den europæiske politiske klasse – dog ikke for Viktor Orbán eller Giorgia Meloni – vil dette være chokerende læsning, mens det for almindelige mennesker kan være et glimt af håb.

Vi gengiver derfor det relevante kapitel her i sin helhed.

* * *

Fremme af europæisk storhed

Amerikanske embedsmænd er blevet vant til at tænke på europæiske problemer i form af utilstrækkelige militære udgifter og økonomisk stagnation. Der er en vis sandhed i dette, men Europas virkelige problemer stikker endnu dybere.

Det kontinentale Europa har mistet sin andel af det globale BNP – fra 25 procent i 1990 til 14 procent i dag – delvist på grund af nationale og tvær-nationale reguleringer, der kvæler kreativitet og foretagsomhed.

Men denne økonomiske nedgang overskygges af den reelle og mere alvorlige udsigt til civilisationens udslettelse. De større problemer, som Europa står over for, omfatter Den Europæiske Unions og andre tvær-nationale organers aktiviteter, der underminerer politisk frihed og suverænitet, masseindvandring , der transformerer kontinentet og skaber stridigheder, censur af ytringsfrihed og undertrykkelse af politisk opposition, kraftige fald i fødselsrater og tab af national identitet og selvtillid.

Hvis de nuværende tendenser fortsætter, vil kontinentet være uigenkendeligt om 20 år eller mindre. Det er derfor langt fra klart, om visse europæiske lande vil have stærke nok økonomier og militærstyrker til at forblive pålidelige allierede. Mange af disse nationer forfølger i øjeblikket deres nuværende kurs endnu mere målrettet. Vi ønsker, at Europa forbliver europæisk, genvinder sin civilisatoriske selvtillid, og opgiver sit mislykkede fokus på at kvæle regulering.

Denne mangel på tillid, er mest tydelig i Europas forhold til Rusland. Europæiske allierede har en betydelig hård magtfordel over Rusland på næsten alle områder, undtagen atomvåben. Som følge af Ruslands krig i Ukraine, er Europas forhold til Rusland nu alvorligt svækket, og mange europæere ser Rusland som en eksistentiel trussel. Håndtering af Europas forhold til Rusland vil kræve betydelig diplomatisk engagement fra USA’s side, både for at genoprette strategisk stabilitet på det eurasiske kontinent, og for at reducere risikoen for konflikt mellem Rusland og europæiske stater.

Det er i USA’s centrale interesse, at forhandle en hurtig afslutning på fjendtlighederne i Ukraine for, at stabilisere de europæiske økonomier, forhindre en utilsigtet eskalering eller forlængelse af krigen, og genoprette strategisk stabilitet med Rusland, samt for at muliggøre genopbygningen af ​​Ukraine efter fjendtlighederne for, at sikre dets overlevelse som en levedygtig stat.

Krigen i Ukraine har haft den uheldige effekt at øge Europas, og især Tysklands, eksterne afhængighed. I dag bygger tyske, kemiske virksomheder nogle af verdens største forarbejdningsanlæg i Kina ved hjælp af russisk gas, som de ikke kan få fat i hjemme. Trump-administrationen er i konflikt med europæiske embedsmænd, der har urealistiske forventninger til krig, og som sidder i ustabile mindretalsregeringer, hvoraf mange tramper på grundlæggende demokratiske principper for at undertrykke oppositionen. Et stort flertal i Europa ønsker fred, men dette ønske omsættes ikke til politik, hovedsageligt på grund af disse regeringers undergravning af demokratiske processer. Dette er strategisk vigtigt for USA, netop fordi europæiske stater ikke kan reformere sig selv, hvis de er fanget i en politisk krise.

Alligevel er Europa fortsat strategisk og kulturelt vigtigt for USA. Transatlantisk handel er fortsat en søjle i den globale økonomi og amerikansk velstand. Europæiske sektorer, fra fremstilling til teknologi og energi, er fortsat blandt de mest robuste i verden. Europa er hjemsted for banebrydende videnskabelig forskning og verdensførende kulturinstitutioner. Vi har ikke råd til at afskrive Europa – det ville være kontraproduktivt for det, denne strategi søger at opnå.

Amerikansk diplomati bør fortsat stå for ægte demokrati, ytringsfrihed og den ubetingede fejring af de europæiske nationers individuelle karakter og historie. Amerika opfordrer sine politiske allierede i Europa til, at fremme denne genoplivning af ånden, og den voksende indflydelse fra patriotiske, europæiske partier er sandelig grund til stor optimisme.

Vores mål bør være, at hjælpe Europa med at korrigere sin nuværende kurs. Vi har brug for et stærkt Europa for at kunne konkurrere med succes, og for at samarbejde med os om at forhindre enhver modstander i at dominere Europa.

Amerika er forståeligt nok følelsesmæssigt knyttet til det europæiske kontinent – ​​og selvfølgelig til Storbritannien og Irland. Disse landes karakter er også strategisk vigtig, fordi vi er afhængige af kreative, dygtige, selvsikre og demokratiske allierede for at skabe stabilitet og sikkerhed. Vi ønsker at samarbejde med allierede, der ønsker at genoprette deres tidligere storhed.

På lang sigt, er det mere end sandsynligt, at visse NATO-medlemmer, inden for få årtier, vil have ikke-europæiske flertal. Det er derfor et åbent spørgsmål, om de vil se deres plads i verden, eller deres alliance med USA, på samme måde, som da de underskrev NATO-traktaten.

Vores overordnede politik for Europa bør prioritere følgende:

• Genoprette stabilitet i Europa og strategisk stabilitet med Rusland;
• Gøre det muligt for Europa at stå på egne ben, og fungere som en gruppe af allierede, suveræne nationer, herunder ved at påtage sig det primære ansvar for sit eget forsvar, uden at blive domineret af nogen modstander;
• Modstå Europas nuværende kurs i europæiske nationer;
• Åbne europæiske markeder for amerikanske varer og tjenesteydelser, og sikre retfærdig behandling af amerikanske arbejdstagere og virksomheder;
• Opbygge sunde nationer i Central-, Øst- og Sydeuropa gennem handelsforbindelser, våbensalg, politisk samarbejde og kulturelle og uddannelsesmæssige udvekslinger;
• Afskaffe opfattelsen af, ​​og forhindre realiseringen af ​​NATO, som en stadigt voksende alliance; og
• Opfordre Europa til at handle for at bekæmpe merkantilistisk overkapacitet, teknologityveri, cyberspionage og anden fjendtlig økonomisk praksis.