BBC er afsløret i systematisk manipulation af Donald Trumps tale fra 6. januar 2021. 54 minutter forsvinder, resten sys sammen til en opfordring til vold, han aldrig udtalte. Norske NRK kopierer den falske klipning og tilsætter den endnu skrappere løgne om Trump.  I DR har journalister for længst smidt deres objektivitet på historiens mødding og agerer talerør for palæstinenserne imod israelerne. BBC’s dækning af Gaza er ikke bedre: 1500 klager og adskillige korrektioner.

Vores dyre, skattefinansierede medier, der smykker sig med betegnelsen ”public service”, er blevet store illusionsmaskiner.

BBC kalder det “tekniske fejl”. En bemærkelsesværdig teknik, der fjerner 54 minutter og sammensætter det resterende til det modsatte budskab. “Vi fortryder dybt,” hedder det i pressemeddelelsen. At dømme efter tendensen fortryder de afsløringen. Ikke manipulationen.

Det er vor tids herredømme. Det er ublodigt og behøver ingen fangelejre. Det opererer gennem klippebordet, gennem det skær af autenticitet, som levende billeder kaster over verden. Når BBC fjerner Trumps ord om fredelig demonstration og i stedet sammensætter en tale af fragmenter fra forskellige tidspunkter, fremstiller de ikke længere virkeligheden.

De skaber den.

De europæiske statsmedier er ikke den fjerde statsmagt – de er efterhånden den eneste.

Parlamenter vedtager love, som medierne bestemmer betydningen af. Regeringer styrer, men kun inden for de virkeligheder, redaktionsrummene først har gjort tænkelige. BBC, DR og NRK opererer som forbundne illusionsmaskiner, hvor den samme fortælling gentages på tværs af grænser: Trump som antidemokrat, Israel som folkemorderen. De beskytter os mod “fake news” ved selv at fremstille den.

Det er som at hyre brandstifteren som brandslukker.

Systemet genererer ikke blot nyheder, men selve det virkelighedsgrundlag, befolkningerne orienterer sig efter. Virkelighedserosionen er ikke et uheld. Den er illusionsarkitekturens fundament.

Her træder mytens funktion frem. De store telekratiske organisationer har arvet religionens universalisme uden dens transcendens. BBC, DR og NRK fremstår som sekulære katedraler, hvor sandheden forkyndes gennem daglige ritualer af nyhedsudsendelser og dokumentarprogrammer. Journalisterne bliver til præster. Men de forvalter ingen højere sandhed, kun deres egen magt til at afgøre, hvad der er sandt. De beskytter demokratiet. Ved at bestemme, hvad borgerne må vide.

Det er systemets perfektion: Det behøver ikke at skjule sine fejl, for det har skabt en virkelighed, hvor fejl og sandhed bliver til ækvivalente positioner i en evig debat.

Illusionen slider virkeligheden ned. Systemet korrigerer ikke sine fejl – det absorberer dem i en evig strøm af nye historier, hvor alt glider forbi i samme tempo. Den subliminale påvirkning virker netop, fordi den aldrig standser, aldrig giver tid til refleksion.

Massedemokratiet kalder sig selv folkets styre, der hviler på en oplyst offentlighed. Men folket vildledes i indvandringsspørgsmålet, i forholdet til EU, Ukrainekrigen, Gaza og Trump. De skjulte magter – hvoraf BBC, DR og NRK er de mest totale – taler gennem skyggesprog, hvor det officielle budskab maskerer de reelle beslutninger.

Demokratiet er mere og mere blevet en illusionsproces, hvor stemmeafgivning skaber legitimitet til beslutninger, der allerede var truffet. De europæiske befolkninger stemmer mod massemigration – og får mere migration. De stemmer for nationale interesser – og får globalistisk politik. De stemmer for sikkerhed – og får kriminalitet.

Men hver aften fortæller BBC, DR og NRK dem, at deres bekymringer er illegitime, deres erfaring uvirkelig, deres vilje farlig. Systemets kroniske selvlegitimering fortsætter uforstyrret.

I Storbritannien overhaler det højreorienterede GB News nu BBC i seertal. Folket stemmer med fjernbetjeningen, som de engang stemte med fødderne.

Men maskineriet kører videre i andre kanaler, på andre platforme, gennem andre institutioner. BBC manipulerede virkeligheden for at fælde en præsident. Det mislykkedes. Næste gang vil det givetvis lykkes. Ikke fordi teknikken forbedres, men fordi ingen husker, at der findes en virkelighed før redigeringen af den.

Det er magtens yderste form: ikke at undertrykke sandheden, men at gøre selve begrebet om en virkelighed før formidling utænkeligt.

Af Kasper Støvring, forfatter