Zelensky har en autoritær side, som medierne dækker over. Odessa er hjemsted for en af landets mest populære borgmestre, Gennady Trukhanov, der er blevet genvalgt tre gange. Zelensky har frataget ham hans statsborgerskab under påskud af, at han har russisk statsborgerskab, hvilket Trukhanov kalder en ren løgn. Zelensky ønsker at slippe af med en potentiel udfordrer.

Det er ifølge antropolog Anastasia Piliavskij, der underviser på King’s College London, men i øjeblikket bor i Odessa. Piliavskij siger, at inddragelse af statsborgerskab er en grov overtrædelse af ukrainsk lov.

Ikke desto mindre underskrev præsidenten uden retssag eller nogen form for juridisk proces et dekret, der inddrog hans statsborgerskab. Artikel 25 i Ukraines forfatning forbyder udtrykkeligt fratagelse af statsborgerskab. Selv under undtagelsestilstand er dette et chokerende angreb på demokratiet.

Zelenskys motiv synes at være at fjerne en potentiel rival. Han positionerer sig selv til nye valg.

Piliavsky tegner et billede af Zelensky, der ikke passer godt sammen med det billede, som medierne og politikerne i Vesten tegner.

Siden krigens udbrud har Zelenskys regering sanktioneret rivaliserende politikere, lukket tv-kanaler, tavset antikorruptionskritikere og opløst partier med henvisning til “national sikkerhed”. Hvad der begyndte som en krigstidens nødvendighed, ser nu ud til at være en politisk strategi: en indskrænkning af det offentlige liv, en beregnet udrensning af dissidenter. I et land, der hævder at kæmpe for frihed, demokrati og retsstatsprincippet, er sådanne foranstaltninger alarmerende.

Opløsningen af de to antikorruptionskontorer i sommer og den nye korruptionsskandale, der involverer en milliard kroner og en af Zelenskys nære venner, passer ind i et mønster.

Hvis disse mørke sider bliver kendt, kan det underminere støtten til Ukraine i udlandet. For Norge drejer det sig om en garanti for et lån til Ukraine på 1.600 milliarder kroner. Korruptionsafsløringer kommer på et ubelejligt tidspunkt.

Odessa er en af Ukraines mest berømte byer. Den har lidt frygteligt under krigen, men solidariteten i byen har været stærk. Kijevs fjernelse af byens populære borgmester og udnævnelse af en outsider er et dolkestød i ryggen for byen.

Men det er ikke det eneste angreb på byen. Zelenskys metoder er den slags, man forventer at læse om i Putins Rusland.

For det andet vedrørende byens sprog. Mandag godkendte Ukraines regering et lovforslag, der fjerner russisk og moldovisk fra listen over beskyttede mindretalssprog. Foranstaltningen vil berøre millioner af russisktalende ukrainere – herunder mange i frontlinjen. Indbyggerne i Odessa, hvoraf mange taler russisk, men identificerer sig som ukrainere, opfatter denne foranstaltning som en personlig fornærmelse.

Derudover er Zelenskys regering i gang med at rense historien. Et nyoprettet institut – Institut for National Hukommelse – har til opgave at rense historien og fjerne helte, der har en ufortjent status. Problemet er, at nogle af Ukraines mest berømte personer bliver udpeget.

For det tredje, hvad angår byens historie og arv. Det for nylig styrkede Institut for National Hukommelse i Kiev har beordret fjernelsen af personer, der nu betragtes som “imperialistiske”, herunder grev Mikhail Vorontsov, den 19. århundredes guvernør, der formede Odessa efter Napoleonskrigene. Hans kosmopolitiske vision gjorde Odessa til en bro mellem imperier – en blomstrende havneby ved Sortehavet. At fjerne sådanne personer ‘dekoloniserer’ ikke Odessa: det amputerer byens europæiske rødder og identitet.

Zelenskys nye autoritære linje er et angreb på landets historie og kultur, skriver Piliavsky.

Odessa’s prøvelser er ikke usædvanlige. De markerer en dybere forandring i Ukraines politiske liv. En regering, der engang hentede styrke i sin moralske kontrast til Rusland, begynder nu at afspejle den magts vaner, den modsætter sig: intolerance over for afvigende meninger, mistro til forskelle og et behov for at kontrollere sprog, minder og loyalitet ovenfra.

Zelenskys regering retfærdiggør dette som et skridt mod enhed. Men enhed gennem tvang er ikke styrke; det er frygt i uniform. Et demokrati kan ikke forsvare sig selv ved at afskaffe den pluralisme, der giver det liv. Hver udrensning, hvert forbudt sprog eller hvert væltet monument underminerer det civile fundament for Ukraines europæiske fremtid.

Odessa bør være et symbol på alt det, Europa hævder at forsvare i Ukraine. Imidlertid minder Zelenskys politik mere om Ruslands. Dette stiller Europa over for et ubehageligt dilemma.

Dette skift er et tegn på, at Kiev er svagt og reagerer med frygt.

Befolkningen i Odessa har vendt sig mod Kiev. Den autoritære linje underminerer befolkningens moral.

Det er en gave til Moskva.

https://www.spectator.co.uk/article/zelenskys-war-on-odesa-is-a-step-too-far/