Selv om New York Citys uafhængige borgmesterkandidat Andrew Cuomo ifølge de seneste meningsmålinger har halet ind på islamisten, kommunisten og antisemitten Zohran Mamdami, ser det fortsat ud til, at sidstnævnte vil kunne kalde sig borgmester, når dagens valg er overstået. Det gør formentlig ingen forskel, at præsident Trump her på falderebet har opfordret folk til at stemme på ”den dårlige demokrat” Andrew Cuomo, fordi han trods alle sine fejl er bedre end sin kommunistiske modstander, der ifølge Trump vil ødelægge byen.

Den konstant grinende Mamdani er bl.a. kendt for at have støttet en global intifada, dvs. eliminering af Israel og udryddelse af jøderne. Og det siger han i New York City, der er hjem for den største jødiske befolkning uden for Israel.

Man skulle tro, at en sådan holdning ville få byens millionstærke jødiske befolkning til at vende ham ryggen, men faktisk viser det sig, at betydelige dele af byens jøder erklærer, at de vil stemme på ham. Hvem har brug for antisemitter, når jøderne hader sig selv?

Ifølge en meningsmåling fra juli i år ville 67 pct. af de jødiske new yorkere under 44 år og 43 pct. af samtlige jøder stemme på Mamdani. En senere måling, der er få dage gammel, viser, at kun 16 pct. af de jødiske vælgere nu støtter den islamiske kommunist, mens 60 pct. vil stemme på Cuomo. Men 16 pct. er trods alt mange, og man må undre sig over, at en så stor del af jøderne ikke er klogere.

Der er tilmed jødiske organisationer så som Jews for Zohran, Jews for Racial and Economic Justice og Jewish Voice for Peace, som har kastet deres lod i Mamdanis vægtskål.

Den jødiske aktivist og Mamdani-støtte, Jacob Bloomfield, udtaler: ”Antizionistiske jøder føler behov for at tale åbent om mord, erobring, miljø-ødelæggelse, sult, fordrivelse og alskens grusomheder.” Han taler tydeligvis om Israel.

En anden jøde, skuespilleren og komikeren Matt Ketai, siger, at han tror på Mamdani og elsker hans ideer. Det er meget sjældent, siger han, at se en person, hvis eneste ønske er at gøre den by, han elsker, til at bedre sted. Ketai afviser kritik af Mamdani som udtryk for ”islamofobi”, dvs. ubegrundet frygt for islam og et begreb, der blev opfundet af de iranske mullaher.

En anden prominent jøde, Caleb Espiritu-Bloomfield, tror ikke, at Mamdani trods hans antisemitiske erklæringer er anti-Israel. Han mener desuden, at islam og jødedommen har meget til fælles. Begge religioner er semitiske, og de mosaiske principper ligger tæt på islams fem søjler, udtaler han. Jøder har med andre ord intet at frygte fra islam – idet Espiritu-Bloomfield ser bort fra undtagelser som Hamas, Hezbollah, Yemens Houtier, Islamisk Stat, Den Islamiske Republik Iran og talrige imamer og muhamedanske agitatorer over den ganske verden.

Ifølge en rundspørge overvejer trekvart million new yorkere at forlade byen, hvis Zohran Mamdani bliver borgmester. De vil i så fald hovedsageligt tage til republikansk-styrede stater som Texas og Florida – og de vil medtage en stor del af New Yorks økonomi og skattegrundlag.

Historien kan ikke vise et eneste eksempel på, at kommunismen har ført til andet end ulykke, men hvis man er for dum til at fatte det, må man jo tåle, hvad man har stemt på.