Nyt

Den amerikanske præsident Donald Trump beordrede mandag dødbringende angreb på fire skibe, som Washington mener blev drevet af narkosmuglere.

Den amerikanske præsident Donald Trump beordrede mandag dødbringende angreb på fire skibe.

I alt 14 »narkoterrorister« blev dræbt i angrebet, og en overlevede, ifølge krigsminister Pete Hegseth på X.

De mexicanske myndigheder bistod med eftersøgning og redning (SAR) af den overlevende.

Angrebene markerer en yderligere udvidelse af Trumps militære aktion i Stillehavet mod det, som Trump-administrationen definerer som narkoterrorister, efter at han lancerede angrebene på både fra Venezuela i Caribien, ifølge Wall Street Journal.

Dette er den tredje overlevende fra de amerikanske angreb, efter at en colombianer og en ecuadorianer blev reddet og sendt tilbage til deres hjemlande tidligere på måneden. Colombia og Trinidad og Tobago siger, at borgere fra deres lande er blevet dræbt i angrebene.

De mexicanske myndigheders involvering udvider også antallet af lande i regionen, der inddrages i Trump-administrationens hidtil usete dødbringende angreb mod små fartøjer, som de amerikanske myndigheder siger transporterer dødbringende stoffer på vej til USA.

En række fartøjer, som Washington mener er involveret i narkosmugling, er blevet angrebet af amerikanske styrker i de seneste uger og måneder. Snesevis af mennesker er blevet dræbt, ifølge NTB.

Tallet på dræbte smuglere er nu 57, en dråbe i havet sammenlignet med de hundredtusinder af amerikanere, der har mistet livet som følge af narkosmugling til USA.

Demokraterne lader ikke til at være særligt bekymrede over, at amerikanere dør af overdoser, men reagerer kraftigt, når narkosmuglere mister livet.

Under sin valgkamp sidste efterår truede Trump med at iværksætte militære angreb mod narkokartellerne i Mexico, hvis landet ikke gjorde mere for at stoppe strømmen af narkotika.

I sidste uge truede han med at udvide den militære aktion til Colombia, hvis landets præsident, Gustavo Petro, ikke “straks lukkede disse drabsmarker”.

Vi har hørt udtrykket war on drugs mange gange i årenes løb. Men det er først med Trump i Det Hvide Hus og Pete Hegseth som krigsminister, at det er blevet en realitet.