Efter endnu en nat med droner, denne gang over fire mindre lufthavne, siger den danske ledelse, at det handler om en professionel skuespiller. Der er givet bemyndigelse til at skyde dem ned, men forsvarschefen siger, at man i øjeblikket vælger ikke at gøre det. Det vækker både undren og frustration blandt journalisterne på pressemødet, hvor både forsvarsministeren, justitsministeren og forsvarschefen var til stede.

Journalisterne tolker den manglende handling som handlingslammelse, og ledelsen forsøger at forklare, at det er mere kompliceret end som så.

Hvis droner kan flyve over kritisk infrastruktur uden at blive skudt ned, er vi så forberedt?

“Vi har forskellige militære kapaciteter, som kan hjælpe med at forsvare Danmark – F-35 og vores fregatter,” siger Troels Lund Poulsen.

Han påpeger, at regeringen i denne måned sagde, at den vil købe jordbaseret luftforsvar for 58 milliarder kroner – noget, Danmark ikke har i øjeblikket.

Det ville dog ikke være i stand til at bekæmpe den slags droner under alle omstændigheder, siger han.

“Der er ikke én kapacitet, der kan få det til at forsvinde.”

“Vi er nødt til at have en bred vifte af værktøjer til at bekæmpe alt, hvad der kommer vores vej, uanset om det er missiler eller droner,” siger Troels Lund Poulsen.

Men der er et spørgsmål, de ikke tager op: Er det af frygt for en russisk reaktion, at de er tilbageholdende?

Efter droneflyvningerne over Kastrup mandag var der spekulationer om, at dronerne kom fra russiske skibe i Øresund.

Mandag gled et 140 meter langt russisk fragtskib med tilnavnet “Astrol-1” gennem Øresund, inden det om aftenen sejlede langs Amagerkysten forbi Saltholm og Dragør på vej til Sankt Petersborg i Rusland.

Men Øresund er tæt trafikeret, og der er mange kandidater.

For eksempel var den ligeledes sanktionerede russiske olietanker “Pushpa” sydøst for Sjælland, som beskrevet af Ekstra Bladet, hvor den blev eskorteret af et tysk kystbevogtningsskib.

Og også det norske fragtskib “Oslo Carrier 3”, som befandt sig et par kilometer nord for lufthavnen, da dronerne blev spottet. Dette skib har ikke direkte forbindelse til Rusland, men ifølge TV 2 blev det sat i forbindelse med landet i december 2024, da det i forbindelse med en sag om et skibsvrag kom frem, at der var russisktalende besætningsmedlemmer om bord.

.

Hvis russisktalende besætningsmedlemmer er nok til at blive mistænkt, er man ude i paranoide forestillinger.

Det var interessante oplysninger, der kom frem på pressekonferencen torsdag: Det er en professionel aktør, der står bag, dvs. det er ikke droner, man kan købe over disken. Dronerne kom ikke langt væk fra, hvilket understøtter teorien om, at de kom fra skibe.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) kalder nattens angreb for et hybridangreb. Alle understregede den dybe bekymring og alvoren. Danmark overvejer at bede NATO om at aktivere paragraf fire.

https://www.berlingske.dk/indland/droner-over-danmark–foelg-med-her-1