Nyt

EU skal gøre mere for at reducere sin eksponering for risici fra Kina, sagde Europa-Kommissionens formand Ursula von der Leyen, i en tale til Europa-Parlamentet tirsdag.

I talen advarede hun om, at Beijings kontrol over strategisk vigtige forsyningskæder, og deres støtte til Rusland, i stigende grad truer Europas økonomi og sikkerhed, rapporterer Euractiv.

Kommissionens formand sagde, at Kinas nylige restriktioner på eksport af såkaldte sjældne jordarter – der bruges til at producere smartphones, elbiler og anden avanceret teknologi – viste, at hendes politik om at “reducere risici, men ikke afbryde” forbindelsen til verdens næststørste økonomi skal “accelereres”.

Kina dominerer verdens forsyning af sjældne jordarter, og tegner sig for omkring 60 % af den globale produktion, og 92 % af raffinerings kapaciteten.

“Vi har lært, hvor meget afhængighed er en sårbarhed,” sagde von der Leyen videre i  sin tale. “Og hvordan teknologi, handel og sikkerhed er uløseligt forbundet. At reducere risiko er simpelthen et spørgsmål om europæisk uafhængighed.”

I sin tale sagde von der Leyen også, at Kina skal stoppe sin urokkelige støtte til Rusland, og omstrukturere sin eksportorienterede økonomi for at forbedre forbindelserne med EU.

Kina oversvømmer verdensmarkedet med enorme mængder billige produkter af alle slags, og EU’s handelsunderskud med Kina steg fra 297 milliarder euro til 305 milliarder euro fra 2023 til 2024.

EU skærper dermed sin tone over for Kina, hvilket utvivlsomt vil have sin indflydelse på det kommende EU-Kina-topmøde senere på måneden.

Kommissionsformandens bemærkninger, afspejler tidligere udtalelser fra den italienske premierminister Giorgia Meloni, der har talt for tættere forbindelser mellem EU og USA, med det formål, at begrænse Kinas magt, og for nylig er diplomati blevet brugt til at udbrede denne forståelse i Europa.

 

Kjøp «Fyrsten» av Machiavelli fra Document her!