De seneste fjendtlige udtalelser mod Israel fra den franske præsident Macron, handler ikke om forholdene i Israel. Det er alt sammen et symptom på, at noget er alvorligt galt i Frankrig.

Den franske udenrigsminister Jean-Noël Barrot, udtalte for nylig i Sikkerhedsrådet, at Frankrig vil organisere en konference i sommer, sammen med Saudi-Arabien om implementeringen af ​​en tostatsløsning. Dette skal forstås som vedtagelsen af ​​etableringen af ​​en palæstinensisk stat, inden for Israels internationalt anerkendte statsgrænser, en palæstinensisk stat styret af organisationer, hvis erklærede mål er at udslette staten Israel og dens jødiske befolkning. Det franske initiativ er allerede blevet afvist i FN af USA, men det bliver taget alvorligt i norske og internationale medier.

Det, præsident Macron gør, er at ty til det gamle europæiske trick, med at kalde jøderne årsagen til den ulykke, han selv har skabt;

 Frankrig er ved at tabe kontrollen over de mange millioner islamiske immigranter, der i mange årtier har udviklet sig til en voksende udfordring for fransk kultur og civilisation. Muslimer bosætter sig i det land, de opfatter som deres eget, og hvor de ønsker den kontrol, som deres antal tilkommer dem. Macron spiller jødekortet i håb om at købe tid, men han har allerede mistet initiativet.

Vi har ved en række lejligheder påpeget den absolut urimelige, og til tider fjendtlige behandling, Israel udsættes for i FN-organer. Vi har ingen problemer med at forstå, hvad der sker, eller hvorfor denne vedvarende opildning mod en af ​​dens medlemsstater har stået på i mange årtier. FN er en åben arena, hvor verdens længstvarende had – had til jøder – har fået lov til at udspille sig, uhæmmet, gennem det meste af organisationens levetid. Antisemitisme er blevet et af FN’s mest iøjnefaldende kendetegn. Det oprindelige formål med at være garant for fred, frihed og velstand i verden kan ikke længere spores som følge af FN’s daglige arbejde.

Noget, der er svært at forstå, er, hvorfor Norge er blevet så aktivt involveret i den politiske kamp mod det jødiske folks nationalstat. Det lille stykke land, hvor det jødiske folk stammer fra, er i dag, på trods af at landet er omgivet af fjender og kæmper en intens overlevelseskrig på flere fronter, det eneste sted på jorden, hvor jøder kan leve i rimelig sikkerhed for deres liv. Arbejderpartiet har i mange år været presset af sin egen venstrefløj til, at indtage en fjendtlig holdning over for Israel. Vi har set dette, ikke mindst i lønmodtagerorganisationen LO, og i frivillige parti-tilknyttede organisationer, der udgør den såkaldte “fredsindustri”,der også har en kommerciel interesse i konflikterne i Mellemøsten.

Blandt medierne er den statslige tv-station NRK i en særlig position. Da høyre-regeringen satte NRK på statsbudgettet med et voksende antal milliarder i fast indkomst, mistede NRK alle politiske hæmninger, og indledte den mest intense mediekrig mod Israel, vi nogensinde har oplevet. Hver eneste dag, fra morgen til aften, masseres en uvenlig holdning til den jødiske stat ind i et flertal af norske vælgere. Der kan ikke være nogen tvivl om, at det massive pres, som NRK udøver med ensidig, tendentiøs og direkte ukorrekt information om Israels eksistentielle kamp mod terror, har en effekt på det norske folks forståelse af konflikten og deres holdning til parterne i den. Vi observerer en klar og bevidst politisk påvirkning og manipulation af den norske offentlige mening, hvoraf et stort flertal ikke bruger andre kilder til politisk information end NRKs tendentiøse programmer, hvor den modsatte side aldrig får lov til at tale.

De mange anklager, der er blevet fremsat mod Israel i de senere år ved FN’s Internationale Domstol i Haag, vedrørende folkedrab, besættelse og krigsforbrydelser, vender alle virkeligheden på hovedet. Som det er blevet forklaret ved flere lejligheder, har det internationale samfund, anført af FN, valgt at bruge alle tilgængelige fora i FN-systemet til at målrette det ene medlem, der selv er offer for de forbrydelser, det er anklaget for. Hvert år fremsætter FN-organer mere alvorlige anklager mod Israel, end mod alle andre stater i verden tilsammen.

Der er ingen grund til at stole på de såkaldte “eksperter” i international ret, såsom FN’s Francesca Albanese. De leger begge med terroristerne, der bevidst placerer deres styrker, hvor de ved, at et angreb på dem vil resultere i de størst mulige civile tab, og stor sympati i de vestlige medier. Der er intet i international ret, der begrænser eller forhindrer Israel i at eliminere disse terrorister, når det er militært nødvendigt, uanset omkostningerne i civile tab. Folkedrabskonventionen gør det uomtvisteligt klart, at den eneste part i den nuværende krig, der har til hensigt at “… helt eller delvist ødelægge en national, etnisk, racemæssig eller religiøs gruppe som sådan”, er de terrororganisationer, der den 7. oktober 2023 angreb det israelske civilsamfund og igangsatte et planlagt folkedrab, der efterlod tusindvis af mænd, kvinder og børn myrdede, før det blev stoppet.

At antyde, at det måske er Israels forsøg på at forhindre det planlagte folkedrab på jøderne, der er folkedrab, er en inversion af kendsgerninger af samme slags, som i århundreder har været typisk for alle, der har tiltænkt eller forsøgt at udrydde det jødiske folk. Her må vi ikke være naive. Vestens, FN’s og Norges politik over for Israel under dets eksistentielle kamp, kan i virkeligheden ikke have nogen anden endelig konsekvens, end udryddelsen af ​​den jødiske stat og dens jødiske befolkning. Det er, hvad folkedrab er.

Ansvaret for de civile tab i en sådan situation, ligger udelukkende hos Hamas og andre terrororganisationer, der fører deres krig mod det israelske civilsamfund, i strid med alle gældende krigslove og international humanitær ret.Men der er også et ansvar hos dem, der overser, skjuler eller fordrejer information om, hvad der sker på slagmarken.

Dette er dog foregået i politiske organer, i medierne, i EU og i FN, ofte med direkte støtte fra Norge, lige siden Sovjetunionen, støttet af sine mange allierede, fremstod som en ledende fjende af Israel inden for FN-systemet. Israel var dengang et offer for øst-vest-konflikten og Den Kolde Krig, i dag har landet fået en lignende rolle i den voksende konfrontation mellem vestlig og islamisk civilisation, hvor vestlige politikere nu i vid udstrækning synes at stille sig på islams side i jihad-krigen mod Vesten.

Det er endnu uvist, hvordan krigen med Iran vil ende. Det kan ændre alt. Frankrig har udsat konferencen i New York.

Udgangspunktet var ildevarslende:

På trods af at den jødiske stat egenhændigt har påtaget sig ansvaret for, at inddæmme og bekæmpe et af historiens mest kritiske angreb på den vestlige civilisation og det vestlige samfund, bliver Israel ydmygende gjort til årsagen til problemet og til syndebuk af dem, som den jødiske stat forsvarer med egne menneskelige og økonomiske ofre.

Av Per Antonsen

Kjøp «Fyrsten» av Machiavelli fra Document her!