
Elon Musk, der ejer SpaceX, annoncerede lørdag, at han har tændt for Starlink i Iran, efter at regimet i Teheran lukkede ned for internettet som følge af Israels angreb fredag.
Dette rapporteres af Jerusalem Post.
Starlink er en satellitbaseret konstellation skabt af SpaceX, der forsyner folk med internet, især på steder, hvor det er svært at få adgang til almindeligt internet. Satellitterne flyver tæt på Jorden og hjælper med at levere hurtigt internet med minimal forsinkelse.
Musk besluttede at give iranerne Starlink på opfordring fra Mark Levin, en kendt konservativ politisk kommentator i USA, der mener, at internet til folket, kan være det sidste søm i kisten for regimet i Teheran.
The beams are on
— Elon Musk (@elonmusk) June 14, 2025
Den digitale sfære har spillet en stor rolle i politiske omvæltninger før.
Premierminister Benjamin Netanyahu opfordrede det iranske folk til at rejse sig mod Den Islamiske Republik i en tale fredag aften.
“Israels kamp er ikke imod det iranske folk. Vores kamp er imod det morderiske islamiske regime, der undertrykker og forarmer jer,” sagde Netanyahu.
Derudover udsendte Reza Pahlavi, den landsforviste søn af Irans sidste monark, fredag en stærkt formuleret besked, hvori han opfordrede det iranske militær og sikkerhedsstyrker til at forlade Den Islamiske Republik og slutte sig til en folkelig bevægelse for at generobre landet.
Et oprør mod mullahernes regime kunne gøres lettere med internettet uden for deres kontrol.
Kjøp «Fyrsten» av Machiavelli fra Document her!