I det reviderede nationalbudget planlægger regeringen at bruge 172 milliarder norske kroner på det norske forsvar, hvilket anslås at svare til 3,3 procent af BNP. Det er en kraftig kursændring i forhold til tidligere, hvor Norge kæmpede for at nå op på 2 procent. Nu har Trump sat et nyt mål på 5 procent, og Norge er allerede på vej.

Alene i år vil der ske en kraftig opjustering:

I budgettet for 2025 var det oprindeligt planlagt, at Norge skulle bruge 2,15 procent af BNP på forsvaret i år.

I april øgede regeringen budgettet med 15,5 milliarder norske kroner, og finansminister Jens Stoltenberg (Ap) anslog allerede dengang, at 3,3 procent af BNP i år ville blive brugt på Forsvaret.

“Regeringen vil sikre, at det norske forsvar har et højt aktivitetsniveau, og at forsvaret kan gennemføre planlagte operative aktiviteter. Det er vigtigt for vores sikkerhed og beredskab,” siger forsvarsminister Tore O. Sandvik (Ap).

“Samtidig skal vi håndtere øgede omkostninger som følge af blandt andet prisstigninger på militært udstyr og tjenester og øget vedligeholdelsesbehov. Derfor øger vi det norske forsvars driftsbudget med 2,5 milliarder norske kroner gennem omprioriteringer og tillægsbevillinger,” siger han. (NTB)

Trumps krav bliver godt modtaget af politikere, som ellers kritiserer ham for at være for blød over for Rusland. Espen Barth Eide er positiv, men siger, at “det ikke bliver let”.

Et nyt procentmål til erstatning for det meget omdiskuterede toprocentsmål bliver et af de vigtigste emner på NATO’s uformelle udenrigsministermøde i den tyrkiske ferieby Antalya på torsdag.

Den amerikanske præsident Donald Trump har længe krævet et nyt mål på 5 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

“5 procent er ikke bare et tal, det er en nødvendighed”, sagde USA’s NATO-ambassadør Matthew Whitaker forud for mødet.

Den amerikanske præsident Donald Trump har længe krævet et nyt mål på 5 procent af bruttonationalproduktet (BNP).

</blockquote

Generalsekretær Mark Rutte er kommet med et kompromisforslag: 3,5 procent til forsvar og 1,5 procent til logistik, infrastruktur og grænsekontrol.

Men NATO-chef Mark Rutte har behændigt brudt målet ned til 3,5 procent til forsvar og 1,5 procent til andre formål, som f.eks. infrastruktur og grænsekontrol.

Generalsekretær Mark Rutte har fremlagt et kompromisforslag: 3,5 procent til forsvar og 1,5 procent til logistik og grænsekontrol.

Det gør det lettere for landene at sluge.

Det gør det lettere for landene at sluge.

“Jeg vil signalere, at Norge er positivt indstillet over for et øget styrkemål i størrelsesordenen 3,5 procent”, siger Eide til NTB.

“Jeg vil signalere, at Norge er positivt indstillet over for et øget styrkemål i størrelsesordenen 3,5 procent”.

Foreløbige beregninger viser, at Norge kan nå 3,3 procent ved udgangen af 2025.

Tyskland og Danmark sender lignende signaler.

Tyskland og Danmark sender lignende signaler.

“Hvis man tager den tilgang, er 5 procent måske ikke helt urimeligt”, siger den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Den danske udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.

Planen er, at NATO-landene skal blive enige inden NATO-topmødet i Haag i slutningen af juni. Men vejen frem bliver ikke let, siger Eide.

“Det er vigtigt at have en ærlig samtale om, hvor krævende dette er for mange mennesker. Jeg tror, at det vil blive understreget på mødet i dag,” siger han.

“Vi må erkende, at dette vil være et enormt løft for mange NATO-lande. Især dem, der stadig ligger under 2 procent. Det er lande, som bliver nødt til at påtage sig mere gæld. Det betyder, at de hurtigt skal betale mere i renter, end de gør til forsvar, eller at de skal skære ned på velfærdsydelser. Det er ikke let,” tilføjer han.

“Håbet er, at vi kommer til Haag og formår at blive enige om noget, der er både meningsfuldt og sammenhængende, og som styrker det transatlantiske sammenhold. Min erfaring er, at alle europæere har indset, at Europa er sluppet lidt let,” siger Eide.

Men både Norge og andre europæiske lande vil understrege, at pengene skal bruges mere fornuftigt.

Men både Norge og andre europæiske lande vil understrege, at pengene skal bruges mere fornuftigt.

“Man er nødt til at vide, hvorfor man bruger flere penge,” siger Eide.

.

Han vil finde ud af, hvor de andre står på det uformelle udenrigsministermøde i Antalya på torsdag, som leder op til NATO-topmødet i Haag i slutningen af juni.

Trump fremstår som den præsident, der vil give Europa et troværdigt forsvar. USA ønsker, at Europa skal være i stand til at forsvare sig selv, og nu ser det ud til, at europæerne forstår, at det amerikanske forslag er til deres egen fordel.

Eide udtrykker sig udiplomatisk, når han siger, at det er nødvendigt at forsvare sig mod fjenden: Rusland.

En nødvendig grundsten er et fælles fjendebillede.

– Vi må stå sammen om, hvad der er den største trussel mod NATO. Det er et mere aggressivt Rusland,” siger Eide.

.

Eide og NTB bemærker, at Trump-administrationen er frustreret over Ruslands tilgang til fredsforhandlinger. -“Vesten må tale med én stemme,” siger Eide.

Men den nye Nato-ambassadør, Matthew Whitaker, har erfaring fra Washington, som hans europæiske kolleger skyr: Whitaker var fungerende justitsminister, efter at Jeff Sessions måtte gå. Han har et indgående kendskab til sammensværgelsen mellem e-tjenester, justitsministeriet og FBI/CIA om at sabotere den første Trump-administration og valget i 2020.

Derfor vil Whitaker ikke tolerere, at vesteuropæerne undertrykker ytringsfriheden i NATO-landene. Budskabet er allerede sendt.

Måske er oprustningen med til at forsøde pillen.