Nyt

Udtalelser fra Donald Trump tyder på at flere lande som den amerikanske præsident anser for at være ægte venner, kan blive fritaget for den tidligere udmeldte straftold på stål og aluminium.

The Telegraph skriver at midlertidige fritagelser for Mexico og Canada kan blive gjort permanente afhængig af forhandlingerne om en ny nordamerikansk frihandelsaftale. Han foreslog også at det ”storartede land” Australien, sammen med andre lande, der var sande venner kunne blive fritaget.

Trump indikerede at de lande der ville bruge mere på forsvaret ville stå i en bedre position, og repræsentanter fra Det Hvide Hus antydede at yderligere fritagelser ville blive besluttet fra sag til sag.

ANNONSE

Det er let at tænke sig at Storbritannien er et af landene som både er ægte venner og bruger betydelige midler på forsvaret.

Britiske ministre siges at have kontaktet deres amerikanske kolleger, og kilder i Det Hvide Hus er overbevist om at UK-firmaer vil kunne undgå toldtarifferne helt.

Der er derimod ingen tvivl om at Trump har et horn i siden på Tyskland, som efter hans mening udnytter USA dobbelt – både militært og hvad angår handel:

”Vi har både venner og fjender som har udnyttet os i høj grad handelsmæssigt og militært gennem mange år” sagde han.

”Hvis vi ser på NATO; Tyskland betaler blot én procent af deres BNP og vi betaler 4,2 procent af et endda meget større BNP, det er ikke fair.”

”Nogle NATO-lande skylder milliarder af dollars. Men Forsvar er altså også en slags handel. Til en vis grad går de hånd i hånd”.

At Tyskland udnytter sine partnere, er let at se: Man har en positiv handelsbalance i forhold til de lande. som garanterer landets sikkerhed, og man drager fordel af en kunstig svag valuta på fattigere EU-landes bekostning, samtidig med at man ribber disse for højt kvalificeret arbejdskraft.

Med Storbritannien på vej ud af unionen, er der intet EU-land som har pondus til at konfrontere Tyskland med disse urimeligheder. Hvorfor skal samarbejdet kun være til gavn for tyskerne? Resten af Europa burde takke Trump for at han gør ”the dirty job”.

 

Køb Hege Storhaugs bog her!

ANNONSE