
Trump og hans regering er i fuld gang med at kaste grus i maskineriet for globalismen og de menneskefjendtlige planer, som dens repræsentanter har været i gang med at gennemføre i årtier – måske i et helt århundrede.
Et af de vigtigste skridt er Trump-administrationens afvisning af FN’s Agenda 2030, som under påskud af at være baseret på gode intentioner intet andet er end det ultimative redskab til at implementere en verdensregering med mareridtsagtig kontrol over det enkelte menneskes liv.
De etablerede medier holder fortsat et flertal af danskere fanget i et irrationelt Trump-had (min hustru og jeg møder det næsten dagligt). Kun et lille mindretal, der navigerer ud fra logik og personlig research i stedet for følelser, ser den mulighed, at Trump og USA evt. kunne repræsentere et lys i det mørke, som globalisterne langsomt, men sikkert har ladet nedsænke over Vesten. Et mørke i overført betydning, men som snart kan blive et håndgribeligt mørke, når net-zero-idiotien nu begynder at forårsage problemer i elforsyningen.
Som jeg ser det, holder Trump sit ord
Trump lovede under valgkampagnen at sætte ind over for de redskaber, som WEF og andre globalistiske interessegrupper bruger for at nå deres mål om en verdensregering besiddende fuld kontrol over hvert eneste individ. Og sådan som jeg ser det, holder han sit ord ved at trække USA ud af WHO, ved at bekæmpe klimaløgnen og nu ved at erklære FN’s agenda 2030 en trussel mod amerikansk suverænitet.
Klimaløgnen er Trump i færd med at give et første alvorligt knæk ved i en eksekutivordre at forlange revurdering af kategoriseringen af CO2 som et forurenende stof – en kategorisering der blev indført under Obama.
Trumps mål er, at udledningen af CO2 (CO2 som alt liv er afhængig af) ikke længere skal kunne begrænses under påskud af forureningsbekæmpelse.
De mener, det hele blot er et skuespil
På trods af de positive bevægelser, Trump sætter i gang, hensættes jeg konstant i frustration, når mine venner både i USA og Danmark insisterer på at ville fastholde os alle i håbløsheden ved at hævde, at Trump, Kennedy og resten af USA’s nye regering er på ”de ondes side”.
De mener, det hele blot er et skuespil, der nu leder menneskeheden præcis derhen, hvor den globale elite ønsker det. Den krig, vi ser mellem Trump og hans modstandere, er ifølge dem bare spil for galleriet. Trump og RFK, hævdes det, er selv en del af den elite, der arbejder på at gøre os til slaver under en verdensregering.
Vi er under beskydning af både Trump-haderne og tidligere fæller
Vi, der i kraft af Trump og RFK fornemmer, at tiderne har skiftet, må således se os selv under beskydning ikke bare fra Trump-haderne, men også fra tidligere fæller, der nu betragter os som naive hurra-råbere, fordi vi tror, at Trump og hans regering repræsenterer en virkelig positiv forandring.
Jeg hører beskyldningen, at vi tror, at Trump er kommet for at frelse os. Mage til vrøvl skal man lede længe efter, for fakta er, at de mest entusiastiske Trump-tilhængere er troende kristne, som til forskel fra ikke-troende er fuldt bevidste om, at et menneske ikke kan frelse nogen. Trumps stærkeste støtter er kristne, som netop godt ved, hvem deres frelser er.
Endvidere er Trumps tilhængere (troende og ikke-troende) selvstændigt tænkende mennesker, som sætter personlig frihed over behovet for den tryghed, som en formynderstat tilbyder. Trumps tilhængere er således ikke hjernedøde kultmedlemmer, der ikke ville opdage og protestere over, hvis de blev ledt ind i et verdensdiktatur ad bagvejen.
Handlinger, der ændrer verdens kurs mod en global regering
Trumps tiltag imod globalisternes redskaber som klimaløgnen, WHO og nu FN er vitterligt handlinger, der ændrer verdens kurs imod en global regering. Vi ser RFK og dr. Bhattacharya tage banebrydende initiativer imod Big pharma, og vi ser dem sende stærke signaler om, at det længe ventede opgør om mRNA-vaccinerne er påbegyndt.
Når RFK for nylig for åben skærm erklærede, at det amerikanske sundhedsministerium har spillet en central rolle i child-trafficking, er det et klokkeklart bevis på, at Trump-regeringen ikke blot er en del af det sædvanlige ”duopoly” spil, hvor blå og rød er to sider af samme mønt.
En anden bombe, RFK har ladet falde, er erklæringen om, at geoengineering og weather-modification er virkelig og ikke en konspirationsteori. Kennedy går så vidt som til at udpege DARPA som det agentur, der i hans øjne sandsynligvis står bag den kriminelle forurening af vores atmosfære – igen med basis i klimaløgnen.
Alene de emner, der blev diskuteret i dr. Phils interview med RFK, viser at Trump-regeringen repræsenterer virkelig positiv forandring og ikke det sædvanlige teater, hvor politisk debat er på skrømt, og hvor eliten meler sin egen kage på bekostning af befolkningen.
Spørgsmålet er kun, i hvor stor grad Trump-regeringens gode intentioner vil blive forpurret af magtfulde interessegrupper, der for alt i verden ønsker at forhindre en positiv forandring.
Af Karsten Pultz.