Obama fyldte næsten Spektrum i Oslo. Forventningerne var høje. Han er som en rockstjerne for en bestemt type idealistiske middelklassemennesker. Han var stor engang. Men har nordmændene ikke indset, at han var ved at falme allerede før midtvejsvalget i 2010? Obama klagede over, at republikanerne ikke ville samarbejde. De var imod det. Det var deres skyld,

De, der var kommet for at høre Obama svine Trump til, blev skuffede. Publikum forventede det, og selv den mindste antydning blev mødt med latter, som da han sagde, at han ikke havde planer om at indtage Grønland, mens han var i Det Hvide Hus.

Moderatoren var Sofie Høgestøl, som selv er Obama-fan. Der var ingen modstand. For at en samtale skal være spændende, skal der være noget modstand, et andet perspektiv. I stedet så vi den hagiografi, som vi husker fra Obamas tid i Det Hvide Hus: Beundringen, tilbedelsen. De kan aldrig få nok af Obama.

Obama har aldrig gjort noget for at få folk ned på jorden. Derfor var showet i mandags kedeligt. Det er længe siden, der var glamour i Det Hvide Hus. Et hav af tid er gået, og der er to navne, som sætter ham i relief: Trump 45 og Biden 46. Biden skulle bringe Amerika tilbage til det normale. Men sejren i 2025 var ødelæggende, og borgerkrigen i det demokratiske parti siger noget om, hvor ødelæggende den var: Demokraterne har ingen ideer. Ligesom Obama.</p

Høgestøl havde masser af materiale at stille spørgsmål ud fra: Hvorfor valgte folket Trump efter to perioder med Obama? Ville det ikke være et oplagt spørgsmål?

Men det ville være at komme for tæt på Obama; hvorfor afviste vælgerne ham? Det Demokratiske Parti gik også i opløsning i de otte år. Han mistede delstatsforsamlinger og guvernørposter i hobetal. Obama bevarede sin glamour takket være medierne, men omkring ham visnede det.

Heri lå grunden til krigen mod Trump: Han havde trampet på deres idol. De blev fornærmede på hans vegne og satte sig for at rive ham ned.

Demokraterne spillede bold med medierne. Sammen opfandt de Russia collusion. Obama sænkede barren for, hvem der skulle have distribueret klassificeret materiale, lige før han gik af. Dermed sørgede han for, at lækagerne blev til en flod.

Trump blev næsten begravet og brugte det meste af sin tid på at forsvare sig.

Der er noget infantilt over et publikum, der klamrer sig til deres ungdoms idol. Det var som at gå til en rockkoncert med gamle legender og opdage, at de er falmet og blevet gamle og grå.

De er kun med for pengenes skyld. Det vidste alle, der sad der. Obama er blevet glad for penge. Han sad der og talte nostalgisk om 70’erne og 80’erne, hvor administrerende direktører kun tjente 40-50 gange mere end folkene på gulvet. I dag tjener cheferne 1.000 gange mere eller 2.000 gange mere, sagde Obama, som om det var noget, der var sket uafhængigt af hans to valgperioder. Alle, der følger med, ved, at Obama-parret er blevet stinkende rige. Huset i Martha’s Vinyard har 14 soveværelser. Obama er blevet en seigneur med tjenestefolk på hver en finger.

Han har altid haft den drøm. Før han begyndte, sagde han, at han ville have et privatfly og en tjener. Obama er god for mindst 200 millioner dollars. Alle de demokratiske toppolitikere er blevet stinkende rige. Alligevel lader de, som om folk ikke ved det.

Obama har været på en rejse, som han ikke ønsker at tage ansvar for. Han mindedes den. Det var det, den lille time handlede om: Internetrevolutionen. Smartphones, der revolutionerede politik.

Men så kom de grimme højrepopulister og ødelagde det hele. De talte til folks mavefornemmelse, deres følelser, deres instinkter og tog dem med sig. Det er ikke første gang, Obama giver udtryk for sin frustration. Han er skuffet over vælgerne, og i stedet for at spørge hvorfor, siger han, at der er noget galt med vælgerne. “Der skal gøres noget for at holde dem på plads. Obama er gentagne gange gået langt for at opfordre til censur. Han sagde, at Steve Bannons Warroom er som en åben kloak under en tale i Chicago.

Dette er en sand elitists tale. Han er et ekko af Hillary og the deplorables.

I virkeligheden er de engageret i klassekamp. De forsvarer de privilegier, de har gjort sig fortjent til for sig selv og deres børn.

Da de er børn af 68-generationen, kræver de respekt. Det autoritære stikker hovedet frem. Det kan de heller ikke genkende. De er konsekvent hykleriske og projicerer alt over på deres modstander.

Obama virkede helt uforberedt på samtalen. Høgestøl forsøgte at få ham i gang, men blev mødt med lange pauser og forklaringer på svar, der ikke gav mening.

Obama mener, at verden aldrig har været et bedre sted, end den er nu: Tolerancen og mangfoldigheden har aldrig været større. Det kom nok som en overraskelse for publikum. De havde forventet at høre, at autoritærisme er på fremmarch og skal bekæmpes.