Kopierede/fra hoften

Man måtte være naiv, hvis man troede, at Donald Trumps valgsejr uden videre ville medføre, at han kunne gennemføre sin politik – den politik, han havde lovet vælgerne. Det vil sige: Det kan han bare prøve, men han skal manøvrere i en hård verden, og der er ingen garanti for, at det vil lykkes.
Før valget lovede Trump, at han ville lægge told på varer fra Mexico, Canada og Kina, hvis de ikke hjalp med at forhindre den ulovlige masseindvandring og den indsmugling af fentanyl, som årligt dræber 100.000 amerikanere.
Og nu har han gjort det: 25 pct. på import fra Mexico og Canada (dog kun 10 pct. for importen af energi) samt 10 pct. på Kina, hvor kemikalierne til fremstillingen af fentanyl bliver produceret.
I stedet for at bøje sig for Trumps rimelige krav har såvel Mexico som Canada under ledelse af den lille kommunist, Justin Trudeau, valgt at svare igen med deres egen told.
Ingen kan med sikkerhed sige, hvem der kommer bedst ud af denne mandjævning. Man skulle tro, at det blev den økonomiske supermagt, USA. Men hvis de nye amerikanske toldsatser medfører en fordyrelse af benzin og dagligvarer, kan man forestille sig, at mange af Trumps støtter vil vende sig mod ham.
Vi lever i en ny verden, der ikke længere er ”ordensbaseret”, og som aktørerne forventes at følge. Vi er tilbage til den gamle orden, hvor den stærkeste og mest beslutsomme sætter sin vilje igennem.
Man skulle tro, at Trump har de bedste kort på hånden i en situation, hvor fentanyl og andre stoffer årligt dræber dobbelt så mange, som USA mistede under 20 års krig i Vietnam. Og på tre år det samme antal som under Anden Verdenskrig.
Har Trump-haderne ingen medlidenhed med de efterladte til de mange, der dagligt dør af overdoser?
Tydeligvis ikke.