Kommentar

Sådan betegner den prominente konservative kommentator, Wayne Allyn Root, det seneste års politiske udvikling i USA. Root bor i Las Vegas, Nevada, og skriver, at han har ”fødderne på jorden” og har noteret sig, hvad almindelige mennesker mener. Mange af dem er svunget over til Trump, som nu fører i Nevada med hele 13 pct.point – og det i en stat, som Joe Biden vandt i 2020.
Men Nevada er ingen undtagelse, skriver Root. ”Hvad der sker i Vegas, bliver ikke i Vegas”, men er et varsel om, hvad der sker overalt i USA. ”Trump er på vej til en gigantisk jordskredssejr.” Røde (dvs. republikanske) stater bliver mere røde, og tidligere ”battleground”-stater som North Carolina, står ikke længere på vippen. I svingstaterne, Pennsylvania, Georgia, Wisconsin, Michigan, Arizona og Nevada, har Trump en solid føring.
Hvordan er det gået til, at Nevada, som demokraterne regnede som en sikker blå stat, på ingen tid er blevet rød?
Root henviser til Biden-administrationens ødelæggende politik på områder som økonomien, inflationen og den åbne grænse, der truer med at destruere nationen. Hertil kommer demokraternes ”weaponization” af regeringen mod deres politiske modstandere, bl.a. i form skueprocesserne mod Donald Trump. ”Alle kan”, bemærker Root, ”se, at Trump bliver forfulgt, som om vi levede i Sovjetunionen eller Nazityskland. Ingen kan lide, hvad de ser.”
Men den fundamentale grund til USA’s politiske jordskælv er, at alle, der kan, flygter fra blå stater som blandt andet ”Den Kommunistiske Folkerepublik Californien” med dens konfiskatoriske skatter, mangel på lov og orden, woke-vanvid og teltbyer med narkovrag i de større byer. Folk frygter simpelthen for deres liv. Det samme sker i New York og andre demokratisk-styrede stater og byer.
Der har været spekuleret på, om flygtningene fra de demokratiske stater ville medbringe demokraternes politiske galskab og således gøre de røde stater lige så blå som dem, de flygtede fra, men det tror Wayne Allyn Root ikke, idet han henviser til, at migranterne især findes blandt konservativt indstillede amerikanere (eller dem, som Trump er begyndt at kalde ”normies” – ”normale”).
Hvis Root får ret, og Trump vinder præsidentposten, Repræsentanternes Hus og Senatet i et jordskredsvalg, vil det blive den historisk mest markante folkelige sejr over de globalistiske tyranner, som i mange år har redet menneskeheden som en mare.
Derfor må man også forvente, at globalisternes parti, demokraterne, vil bruge ethvert beskidt trick for at holde Trump fra magten, og det er de mestre i.
ANNONSE