<

Alt mens næste års amerikanske præsidentvalg nærmer sig, tilspidses krigen mellem Donald Trump og det, som mange kalder ”den administrative stat”. Den omfatter to millioner føderalt ansatte, som har fået den uvane at udstede regler og forordninger uden om den normale lovgivningsproces. Under præsident Biden har den administrative stat tiltaget sig så meget magt, at man er begyndt at betegne den som den fjerde statsmagt ud over de tre, som forfatningen forudsætter, nemlig Kongressen, Højesteret og præsidenten.

Det er ikke så lidt af et projekt, Trump har indladt sig på. ”Vi vil nedbryde den dybe stat”, lovede han under et massemøde i Michigan i sidste måned. ”Vi vil smide de krigsliderlige ud af vores regering. Vi vil uddrive globalisterne. Vi vil forjage kommunisterne, marxisterne og fascisterne. Og vi vil fordrive den syge politiske klasse, der hader vores land.”

Trumps udrensnings-agenda omfatter ikke blot de forhadte Centers for Disease Control and Prevention, der gjorde sig upopulære ved deres opførsel under corona-epidemien. I kikkerten har han også efterretningstjenesterne, Udenrigsministeriet, Miljøagenturet, Skattevæsenet og forsvarsbureaukratiet. Undervisningsministeriet vil han helt nedlægge, således at skolevæsenet ubetinget overgår til enkeltstaternes kontrol.

”Vores nuværende udøvende magt blev udtænkt af venstreorienterede med det formål at fremme venstrefløjspolitik”, udtaler tidligere personalechef i Det Hvide Hus, John McEntee, til New York Times. ”Det er umuligt at få den eksisterende struktur til at fungere på en konservativ måde. Det er ikke nok at udskifte personalet. Det er nødvendigt med en total omkalfatring af systemet.”

Med disse skarpe udmeldinger må Trump forvente at få hele det føderale bureaukrati på nakken foruden stort set hele pressen. Det har han utvivlsomt allerede forberedt sig på, men de hader ham i forvejen, så spørgsmålet er, om hans barske beskeder ændrer noget i praktisk politik, bortset fra, at hans fjender i den dybe stat vil bruge alle midler – lovlige som ulovlige – for at komme ham til livs. Som de har gjort, lige siden han bekendtgjorde sit kandidatur til præsidentposten den 16. juni 2015.

Der er grund til at tvivle på, om Trump kan vinde over sine fjender. Der er mange måder at snyde på, og de vil givetvis alle blive forsøgt, for denne gang er der tale om en skæbnesvanger magtkamp mellem venstre og højre, hvis lige man ikke har set siden 2. Verdenskrig.