Myndighedernes afvisning af at anerkende deres deltagelse i finansiering af terrorkrigen, som Israel på Vestens vegne nu skal bære omkostningerne for, får en stadig mere desperat karakter, efterhånden som israelske styrker fanger og afslører mere og mere af det omfattende administrative apparat, som Hamas har opbygget, over og under jorden over hele Gaza-striben. Men det tydeliggør også, hvorfor det er så svært at indrømme den rolle Norge og EU længe har haft i forberedelserne til angrebet mod Israel den 7. oktober.

Det tætte samarbejde mellem terror-organisationen Hamas og FN-organisationen UNRWA bliver mere og mere iøjnefaldende og konkret. Hvad der afsløres er, at der i praksis ikke har været nogen væsentlig organisatorisk afstand mellem Hamas og dette FN-organ, som Norge og EU har næret et tæt samarbejde med. Især efter at USA’s præsident Trump skar i bevillingerne, var Norge hurtig til at øge tilskuddet. Hvad midlerne gik til, var diskuteret og velkendt både inden for embedsværket og i det politiske miljø. Alt dette vil i sidste ende kræve en forklaring fra myndighederne i de vestlige lande, som trods advarsler aktivt har deltaget i undermineringen af ​​den jødiske stats eksistentielle forhold. Dette er allerede ved at komme tydelig frem i lyset.

Den omfattende aktion israelske militærenheder nu udfører i de befriede områder af Gaza-striben, omfatter nøglefaciliteter, hvorfra Hamas’ ledelse har opereret, herunder deres regeringskontorer, kommando- og efterretningscentre. Hvor israelerne har konfiskeret store mængder arkiver med dokumentation, computere og andet materiale, der giver en grundig indsigt i Hamas’ aktiviteter og organisationens kontakter og netværk gennem mange år. Alt dette materiale, med omkring 70 millioner efterretningsfiler, er nu genstand for registrering og undersøgelse og vil blive offentliggjort, når Gaza-operationen er afsluttet.

Vi ser frem til offentliggørelsen af ​​dette materiale og de beviser, det måtte indeholde. Det vil vise, hvordan økonomiske bidrag fra både Norge og andre vestlige lande, og økonomisk og militær støtte fra muslimske lande, kan have bidraget til terrorangrebet og pogromen den 7. oktober 2023. Desværre er vi usikre på, om oplysningerne vil bidrage til ændrede holdninger og politik fra norsk og anden vestlig side.

Skandalen har historiske dimensioner, der tåler sammenligning med Europas aktive eller undvigende holdning til jødeudryddelsen for 80 år siden. Europas fjendtlighed over for alt det jødiske er gammel, og har bestået siden den romerske afskyelig ødelæggelse af det jødiske tempel i det andet århundrede fvt.  Pogromen Den 7. oktober bragte stemningen i Europa og dele af Norge tilbage til det, jøderne oplevede i 1938.

Skaden uretfærdigt påført den jødiske stat, som endnu en gang skal forsvare sig mod udslettelse, vil ikke hurtigt blive glemt. Den findes i dag ingen lederskab i Europa som vil have noget at tilbyde for at genoprette et brudt tillidsforhold. Vi har i mange år måttet forholde os til et reserveret og endda fjendtligt forhold til den jødiske stat, som turde modstå endnu et forsøg på udslettelse. Sådan fungerer den politiske logik desværre i vores del af verden: Det er pogromens offer, der skal bære skylden for den. Sådan har det altid været i Europa.

Men denne krig er langt fra slut, og vi må stadig vente på konklusionen. I mellemtiden skal vi også være forberedte på at krigsviljen ikke kun finder sted i Mellemøsten. Chikanen af ​​jøder er næsten som en lovlighed igen blevet hverdag i vores eget land. Medierne skriver om det, men genkender ikke sit eget bidrag og sin eget rolle i denne verbale pogrom mod jøderne. Deres tendentielle og ensidige dækning af krigen bidrager til, at antisemitiske følelser bliver mere og mere synlige. Det er som at opleve meningsmålingerne fra Holocaust Center igen: De beviste antisemitismen i land, men skjulte, hvad der holder den i gang.

Vi frygter, at de norske myndigheders passive holdning til had-forbrydelsen jøderne oplevede i Norge, kan koste nogle af os jøder livet. Den er desværre drevet af en formidabel løgn-propaganda, som f.eks. også Aftenposten har fundet det passende at formidle til deres læsere.

Norges jøder har hverken ansvar for eller indflydelse på Israels forsvarskamp. Alle, både Israels venner og Israels fjender, skal kunne være ærlige nok til at acceptere det simple faktum, at det er Hamas, der er ansvarlig for, hvad sker i Gaza nu. Det er Hamas, der har bygget en hel by af tunneler i flere etager under Gaza-striben i stedet for at bruge pengene på befolkningens velfærd. Det var Hamas, der gennemførte pogromen den 7. oktober mod jøderne; det var Hamas, der bragte krigen til Gaza – ikke Israel. Det er ikke noget, vores politikere og vores stats-betalte medier skal dække over.

Denne og flere andre artikler kan findes på SMAs hjemmeside: www.sma-norge.no

Støtter du det, du læser? VIPPS til SMA: 84727 eller brug vores bankkonto: 6242 10 60644

Af Dr. Michal Rachel Suissa, leder af Center mod antisemitisme

Køb Jean Amérys bog!