Gæsteskribent

EU gør Gazastribens to millioner palæstinensere en kæmpe bjørnetjeneste ved sin optagethed af Israel og sin ignorering af Hamas’ forbrydelser. EU’s handlinger ser altid ud til at handle mere om had til Israel end om hjælp til palæstinenserne. På billedet ses EU’s ambassadør på Vestbredden og i Gazastriben, Sven Kuhn von Burgsdorff (R), under hans besøg i det ulovligt anlagte palæstinensiske lokalsamfund Khan al-Ahmar nær Jerusalem den 30. januar 2023. (Foto: Ahmad Gharabli/AFP via Getty Images)

Den 30. januar besøgte repræsentanter for EU og adskillige andre lande, herunder Belgien, Brasilien, Danmark, Irland, Spanien og Sverige, det palæstinensiske lokalsamfund Khan al-Ahmar på Vestbredden “for at udtrykke deres bekymring over truslen om nedrivning, som landsbyen står over for”.

Der bor 38 palæstinensiske familier i Khan al-Ahmar, der blev anlagt ulovligt for mere end et årti siden som en del af det palæstinensiske selvstyres plan om ulovligt at beslaglægge landområder nær Jordan i Vestbreddens område C, der udelukkende kontrolleres af Israel jævnfør Oslo-aftalerne, som er underskrevet af palæstinenserne og den israelske regering.

Få dage inden EU’s embedsmænd og diplomater besøgte landsbyen, ødelagde den palæstinensiske terrorgruppe Hamas, der regerer i Gazastriben, adskillige bygninger på den anden side af Israel, i Gazastriben nær Egypten, som led i en plan om at udvide en kystmotorvej. Nogle af husejerne udtrykte vrede over Hamas’ ødelæggelser. En af dem beskrev dem som en ny katastrofe og en dødsdom for mange familier. En anden palæstinenser tog afstand fra ødelæggelserne og kaldte dem for en “forbrydelse”, der blev “udført af Hamas efter væbnede trusler”.

ANNONSE

Embedsmænd fra EU og andre udenlandske diplomater – der var kommet til Mellemøsten for at udtrykke solidaritet med beboerne i den ulovlige landsby på Vestbredden – gad ikke engang fremsætte den mindste kommentar til de husødelæggelser, som Hamas havde forårsaget. De udenlandske embedsmænd havde uden tvivl hørt om ødelæggelserne fra palæstinensere bosat i Gazastriben eller gennem palæstinensiske medier, men de valgte at ignorere den “nye katastrofe” og “forbrydelse”. Hvorfor? Deres had til Israel får dem til at give Hamas et fripas til at begå grusomheder mod deres eget folk: palæstinenserne i Gazastriben, hvorefter de kritiserer israelerne for at forsvare, hvad der retsmæssigt er deres.

Familiernes situation i Gazastriben, lige som andre brud på menneskerettigheder begået af Hamas, ignoreres både af EU og af det internationale samfund generelt. De bulldozere, der ødelagde disse familiers hjem, tilhørte – uheldigvis for dem – Hamas, og ikke Israel.

Man kan tænke sig det ramaskrig, der ville lyde fra det internationale samfund, hvis Israel havde sendt bulldozere ind for at rasere boliger i Gazastriben. Var disse huse blevet ødelagt af Israel, fremfor af Hamas, ville de besøgende EU-embedsmænd i Khan al-Ahmar have skyndt sig til Gazastriben for at møde de knuste familier.

Det er endnu mere pinefuldt og ydmygende for palæstinenserne, at embedsmænd fra EU, der regelmæssigt besøger Gazastriben, med vilje ignorerer lidelserne hos de palæstinensere, der lever under Hamas’ styre.

Den 2. februar besøgte femten delegationsledere fra EU Gazastriben uden at udtale et eneste ord om nogle af ofrene for Hamas’ forbrydelser og brud på menneskerettighederne.

Efter besøget udtalte EU i en erklæring:

“Gaza er fortsat en prioritet for EU og dets medlemslande. Den humanitære situation er meget bekymrende. Det er på høje tid at gøre en ende på lukningen af Gazastriben og få palæstinensisk forsoning.”

Det er bemærkelsesværdigt, at EU ikke erklærede, at det er Hamas, hvis velhavende ledere lever komfortable liv i Qatar, Tyrkiet og andre lande, der er hovedansvarlige for den dårlige “humanitære situation” i Gazastriben.

I stedet for at arbejde på at styrke økonomien efter deres brutale magtovertagelse af Gazastriben i 2007, har Hamas siden investeret de millioner af dollars, som de modtager, i tunnelbyggeri og fremstilling samt smugling af våben til at angribe Israel. Som om det ikke var nok, fastlagde Hamas for to år siden en vifte af nye skatter på importerede varer, hvilket fremkaldte sjældne protester fra mange palæstinenseres side.

Hamas allokerer 55% af sit budget til at finansiere sine militære behov, men budgetandelen til genopbygning af Gazastriben udgør mindre end 5%. Udover at Hamas har et uforholdsmæssigt store militærbudget, omdirigerer de også bistandshjælp fra Europa og USA til finansiering af deres militære indsats.

Mens EU’s embedsmænd udtrykte deres opbakning til den ulovlige landsby Khan al-Ahmar på Vestbredden, protesterede byboerne i Bet Lahiya, der også ligger på den anden side af Israel i Gazastriben, mod Hamas’ beslaglæggelse af deres landområder. Ifølge beboerne overdrog Hamas ulovligt store landområder, der tilhørte disse beboere, til tro Hamas-støtter uden at sige noget til nogen. Beboerne udsendte en erklæring om, at de er fast besluttede på at forpurre Hamas’ “konspiration”.

Det er det selvsamme Hamas, der truede EU-delegationen til at insistere på, at Israel ikke skulle give de arabere, der ulovligt opholdt sig i Khan al-Ahmar, lov til at rømme landsbyen. I øvrigt havde Israel endda bygget en ny by ikke langt fra Khan a-Ahmar, som disse arabere kunne flytte til, og som ville have gjort dem i stand til at “opretholde den samme hverdagsstruktur”, men det ville araberne ikke have noget af. “Aggressionen mod Khan al-Ahmar bliver afvist og [Israel] kommer før eller siden til at betale prisen”, udtalte Hamas’ talsperson, Mohammed Hamadeh.

Da Hamas truede med, at Israel kommer til at “betale prisen”, sagde den iranskstøttede gruppering i virkeligheden, at den vil myrde jøder, fordi de vover at håndhæve loven mod dem, der bryder loven ved ulovligt at beslaglægge landområder og bygge huse uden tilladelse, som det er tilfældet i Khan al-Ahmar.

EU’s demonstration af solidaritet med beboerne i Khan al-Ahmar er opmuntrende for Hamas, og derudover ansporer den palæstinensere til at forfølge deres ulovlige forsøg på at beslaglægge territorier, som de ellers i Oslo-aftalerne anerkendte ikke tilhørte dem, og til at fortsætte terrorangrebene mod Israel.

Med hvilken ret kan nogen europæisk embedsmand fortælle Israel, at landet ikke må håndhæve loven mod ulovlige besættere? Ville nogen europæisk embedsmand tolerere, hvis for eksempel en israelsk regeringsembedsmand fortalte myndighederne i Paris eller Madrid, at de ikke har lov til at skride ind mod dem, der bryder loven i deres byer?

Europæerne opmuntrer palæstinenserne yderligere til at bryde loven ved ulovligt at bygge i strid med Oslo-aftalerne. For nylig afslørede et fortroligt dokument fra EU’s mission i Østjerusalem, at EU arbejder aktivt sammen med palæstinenserne om at overtage hele område C ved at bygge adskillige andre ulovlige “jordbundne kendsgerninger“. EU har dermed diskvalificeret sig selv fra nogen fremtidig rolle som uvildig fredsmægler mellem palæstinensere og Israel.

EU’s handlinger udstiller dets dybe fjendtlighed over for Israel i Europas stedfortræderkrig mod den jødiske stat, såvel som EU’s utilslørede forudindtagethed til fordel for palæstinenserne.

EU gør Gazastribens to millioner palæstinensere en kæmpe bjørnetjeneste ved sin optagethed af Israel og sin ignorering af Hamas’ forbrydelser. EU’s handlinger ser altid ud til at handle mere om had til Israel end om hjælp til palæstinenserne.

Hvis europæerne reelt havde keret sig om palæstinenserne, ville de have skabt røre om Hamas’ forbrydelser mod beboerne i Gazastriben. Og de ville kritisere deres partnere i det palæstinensiske selvstyre for dårlig regeringsførelse, korruption, underslæb og navnlig den palæstinensiske undertrykkelse af menneskerettighedsaktivister og journalister, der forsøger at fortælle EU, det internationale samfund og de såkaldte menneskerettighedsgrupper om de brutale forhold, som deres ledere tvinger dem til at leve under.

Bassam Tawil er en muslimsk araber bosiddende i Mellemøsten.

ANNONSE