Mads Brügger er barslet med en ide, der placerer sig i grænselandet mellem journalistik, kunst og aktivisme. Sidst han kastede sig ud i den slags, var han ansat på Radio24syv og ville lave en udstilling med den svenske gadekunstner Dan Park. Projektet led skibbrud, da Mads Brügger og Radio24syv ikke turde udstille Dan Parks Muhammedcollager, da det kom til stykket. Udstillingsprojektet blev i stedet overtaget af Trykkefrihedsselskabet (der heller ikke udstillede Parks Muhammedcollager).

Nu har Mads Brügger kastet sig over noget mere ufarligt. Han vil udstille 10 mandsstore voksfigurer, der forestiller de 10 embedsmænd, der har gjort sig skyldige i tjenesteforseelser af varierende grovhed i forbindelse med aflivningen af alle mink i Danmark i november 2020. Udstillingen får titlen Magtens Voksmuseum – en udstilling af 10 embedsmænd.

Mads Brügger skriver om Magtens Voksmuseum i sit nyhedsbrev fra Frihedsbrevet:

“Nu ved jeg ikke med dig, men hvad der fascinerer mig er, at der lige nu, ovre i Kina, as we speak, sidder en kineser og arbejder på en lerbuste af den hjemsendte rigspolitichef Thorkild Fogde. Indtil videre ser den sådan ud:

Kineseren er ansat på en virksomhed, der laver voksfigurer, det vil sige life size gengivelser af virkelige personer, formet i voks. Udover den hjemsendte rigspolitichef arbejdes der også på ni andre voksfigurer, heriblandt en af kontorchef i Fødevareministeriet; Paolo Drostby.

Ordregiveren er Frihedsbrevet på min foranledning (Mads Brüggers, red.). Og nej, det er ikke billigt at få lavet ti mandshøje voksfigurer og så få dem transporteret hele vejen til Danmark, men hvad gør man ikke for at tjene offentligheden? I hvert fald ser jeg det som en kerneopgave for Frihedsbrevet at være med til at videreformidle indholdet af den rapport, som Minkkommissionen udkom med; en rapport, der altså har kostet skatteborgerne et stort to-cifret millionbeløb. At tage noget, som mange helst vil lægge låg på, og give det til nogen, der egentlig ikke er særligt interesserede i det, er jo public service, når det er finest.

Som bekendt handler rapporten især om de ti embedsmænd, der har gjort sig skyldige i tjenesteforseelser af varierende grovhed. Værst af alt er, at man blandt misdæderne finder en departementschef i Statsministeriet (Barbara Bertelsen, red.), som om nogen burde have rejst spørgsmålet om, hvorvidt der var lovhjemmel til at nedlægge et helt erhverv. For det var der som bekendt ikke.

Det er denne departementschef og de ni andre embedsmænd, der nu er ved at blive lavet til voksfigurer i Kina.”