Nyt

For nogle uger siden demonstrerede Stram Kurs Sverige på Nobeltorget. Selvom området omkring Nobeltorget er et af de mest hvide områder i Malmø, og demonstrationens adresse først blev meldt ud offentligt 30 minutter inden demoens start, lykkedes det lokale muhamedanere at mobilisere i en grad, så politiet ikke havde på situationen. Sikkerhedsniveauet var med andre ord rystende ringe.

Inden der var gået to minutter, var den første muhamedanske “moddemonstrant” hoppet over hegnet og havde kurs mod Rasmus Paludan. Det lykkedes “moddemonstranten” at løbe forbi tre politimænd med videokameraer, som var optaget af at filme Rasmus Paludans udtalelser (i håbet om at få noget på Paludan, så de kunne sigte ham for hetz mod folkegruppe), og det blev undertegnede, der måtte tackle angriberen, inden politiet nåede frem til ham.

Senere blev vi spyttet på og truet på livet, og på et tidspunkt kastede en muhamedansk “moddemonstrant” en mindre brosten efter mig. Stenen ramte lige forbi mit ansigt. Politiet greb ikke ind i en eneste af disse situationerne. Der var ikke kun tale om manglende evne fra politiets side. Der var også tale om manglende vilje. Jeg tror simpelthen ikke, at politiet i Malmø ville (eller turde?) anholde de pågældende.

ANNONSE

På et tidspunkt tog jeg et kort hvil på en bænk. Da jeg lå der, sprang endnu en “moddemonstrant” over hegnet. Han løb henimod mig og sprang op for at sparke mig i ansigtet med begge fødder. Jeg er lidt i tvivl om, hvorvidt han ramte mig i brystet, da jeg havde skudsikker vest på. Men da jeg var kommet op at sidde, greb jeg fat i, hvad, jeg troede, var gerningsmanden. Det viste sig så at være en politibetjent i civil, der var klædt i det samme sorte tøj som gerningsmanden.

Politimanden råbte, at han var betjent, og jeg gav slip. Herefter blev jeg lagt i førergreb af to af hans kolleger og smidt ned på maven i en vandpyt, inden jeg fik at vide, at jeg ville blive anholdt. Så svensk politi er altså i stand til at anvende magt. Når bare det er imod fredelige danske demonstranter. Jeg undgik i sidste ende anholdelse, da det var tydeligt – selv for svensk politi – at jeg havde handlet i god tro.

Vores problemer sluttede ikke her. På vej væk fra demoen fik vi smadret bilens venstre siderude af en brosten, fordi politiet var for langsomt til at “åbne” den vej, vi skulle køre på på vej væk fra stedet.

I morgen fredag skulle Stram Kurs Sverige have demonstreret i Rosengård eller på Hermodsdalstorget i Malmø. Politiet i Malmø har netop nedlagt forbud mod demonstrationer begge steder. Desuden har politiet nedlagt forbud mod demonstrationer i Seved, Holma, Kroksbäck, Bellevuegården, Nydala og Lindängen i Malmø. Det er kort sagt umuligt at demonstrere i Malmø, hvis byens muhamedanere er imod det.

Malmø er tabt.

Se også Søren Koch blev 21 år: “… skudt og dræbt i sin bil på åben gade! … forkerte sted på det forkerte tidspunkt!”

ANNONSE