Kopierede/fra hoften

Den 45-årige muslim, Akhtar Abbas, voksede op hos sine bedsteforældre i Pakistan. Senere blev han sendt til Danmark, hvor han blev gift med sin kusine. Han fik job som taxachauffør ligesom sin kriminelle far.

23. september 2005 opsøger den skydegale pakistaner sin 18-årige lillesøster, Ghazala, på banegårdspladsen i Slagelse. Ghazala Khan (oprindeligt Ghazala Abbas, red.) er sammen med sin knap 10 år ældre afghanske ægtemand, Emal Khan, der også har familie i Pakistan.

Klokken er 15.06, da Akthar Abbas løfter sit våben og retter det mod teenagepigen. Så trykker han af. Seks gange.

Akhtar Abbas rammer først den afghanske mand i maven. Offeret synker sammen. Så rammer den skydegale pakistaner sin lillesøster i maven. Hun synker sammen i en blodpøl. Herefter går Akhtar Abbas hen til sin lillesøster og skyder hende i brystet på helt tæt hold.

ANNONSE

Vidner beskriver, hvordan blodet vælter ud af Ghazala Khans mund. Hun er død på stedet. Likvideret foran hundredevis af travle rejsende på banegårdspladsen ved Slagelse Station.

Den afghanske ægtemand, der arbejder i en restaurant i Københavns Lufthavn, bliver livsfarligt såret. Han overlever drabsforsøget.

Ghazala Khan er dansk statsborger, men har boet størstedelen af sit liv i hjemlandet Pakistan. Den afdøde boede i landbyen Dillo i Punjab-provinsen sammen med sin mor og to søstre. Hun kommer kun på korte ferier i Danmark, hvor faren og to brødre har bosat sig på Amager og er en del af det københavnske taxamiljø.

Det viser sig, at Akhtar Abbas har planlagt skyderiet og likvideringen sammen med adskillige klanmedlemmer. De lever alle efter et stenalder-kodeks i Velfærdsdanmark.

Der er tale om en direkte håndhævelse af sharialoven, beretter flere danske medier.

Den pakistanske klan har en lang tradition for arrangerede ægteskaber i den nærmeste familie (indavl, red.). Muslimerne vil ikke acceptere, at klanens undertrykte kvinder selv finder en partner.

Udover pistolskytten Akhtar Abbas bliver hans far, farbror, tante, tantens ægtemand, en ven af tantens ægtemand, tantens bror samt to af hans venner dømt for drabet på teenagepigen Ghazala Khan og drabsforsøget på ægtemanden, Emal Khan.

De mange muslimer planlagde og udførte det blodige skuddrab på et af deres egne klanmedlemmer med skræmmende præcision og brugte det omfattende pakistanske netværk, der er groet i Danmark.

Når Christiansborgpolitikerne importerer pakistanske befolkningsgrupper, må den oprindelige danske befolkning leve med udbredelsen af islamisk stammekultur.

Pakistanske Akhtar Abbas bliver anholdt få minutter efter drabet, som han kalder et ‘uheld’. Den muslimske morder hævder, at han affyrede sin pistol mod den ubevæbnede lillesøster og den afghanske mand i selvforsvar:

“Han (det afghanske skudoffer, red.) skubbede til mig. Jeg skubbede igen, og han begyndte at sparke. Jeg blev bange og nervøs,” udtaler drabsmanden Akhtar Abbas.

Akhtar Abbas fik 16 års fængsel for likvideringen af sin teenagesøster. I september 2021 er den straf udstået. Men det er normalt, at fængselsdømte kun afsoner totredjedele af deres straf.

Det er overvejende sandsynligt, at morderen Akhtar Abbas er på fri fod i det danske samfund i dag. Det vides ikke om, han stadig er gift med sin kusine.

ANNONSE