Kopierede/fra hoften

Når Frie Grønnes muslimske partileder åbner altandøren i sin lejlighed, har han de seneste uger kunnet høre adskillige skud flænse luften.

To indvandrere er blevet likvideret i Sikandar Siddiques nabolag. Og alt peger på, at gerningsmændene også skal findes i parallelsamfundene.

Men Sikandar Siddique er ikke til megen hjælp for sine naboer eller de hårdtprøvede danskere. Den pakistanske politiker går på Facebook og drager i stedet omsorg for de skydegale indvandrere i sit boligområde:

“Jeg ved godt, det kan være svært at vokse op i et socialt udfordret område,” lyder de blide ord fra Sikandar Siddique, der fortsætter:

“Jeg ved godt, hvor nemt det er at træde ved siden af.”

Det er forstemmende, når et pakistansk folketingsmedlem beskriver skuddrab og likvideringer som at ‘træde ved siden af’. Sikandar Siddique nedtoner problemets omfang.

21. august 2020 bliver migranten Darko Petrovic likvideret, mens han sidder i sin bil. Skudofferet har tidligere været sigtet for medvirken til et bandedrab.

Gerningspersonerne skal med stor sandsynlighed findes i det kriminelle indvandrermiljø.

Skuddramaet finder sted få husnumre fra Sikandar Siddiques bopæl. På den samme vej, hvor Siddique bor med sin kone og halvt år gamle søn.

Den muslimske folketingspolitiker bor i et nybygget boligområde, der før husede Danmarks Radios hovedkvarter TV Byen – med det kendte postnummer 2860 Søborg.

Den multikulturelle virkelighed banker hurtigt på igen hjemme hos Sikandar Siddique.

29. september 2020 bliver den 20-årige muslim Kevin Ibraimovski likvideret med flere skud, mens han opholder sig i frisørsalonen Salon Ørn. Drabsmanden beskrives som ‘mørk i huden’.

Gerningsstedet ligger få hundrede meter fra Sikandar Siddiques lejlighed.

Skudsalven falder ved højlys dag. Sikandar Siddiques naboer er ude at handle, i skole eller cykler hjem. En nabo til skyderierne konstaterer, at hun er ked af at bo i området.

Nu kunne Sikandar Siddique som magtfuldt folketingsmedlem, der har pressen i sin hule hånd, prøve at gøre sit nabolag trygt.

Hvad med en demonstration mod skydegale indvandrere eller en brandtale mod utilpassede migrantfamilier, der slipper tøjlerne og lader børnene blive kriminelle?

I stedet får danskerne en tale, hvor Sikandar Siddique omfavner de kriminelle udlændinge:

“Jeg ved godt, det kan være svært at have en anden hudfarve,” siger Sikandar Siddique til de voldsparate indvandrere.

Endnu engang ledes problemerne hen på racisme mod migranter. Ikke ét ord om indvandrerfamiliernes ansvar for deres børn.

Sikandar Siddique vil ikke støde muslimer / muslimske vælgere med den ubekvemme sandhed. I indvandrerfamilierne nedprioriteres opdragelsen af specielt sønnerne. Imens er fædrene i moskeén, den lokale indvandrerklub eller ser arabiske satellitkanaler.

ANNONSE

Sønner og døtre opdrages ofte med rå fysisk magt efter mellemøstligt forbillede. Det fører til en dominanskultur, hvor næverne og de største muskler vinder.

Børnene vokser op i parallelsamfund med koranskoler, kønsopdeling og lokkende indvandrerbander, der kan gøre det ud for en karrierevej. Samtidig er de muslimske familier ikke blege for at understøtte fortællingen om danskernes racisme, der er skyld i problemerne.

Og det får indvandrerne god hjælp til af deres folkevalgte fra Pakistan.

Sikandar Siddique tordner mod racisme og diskrimination fra den danske befolknings side. Samtidig går folketingsmedlemmet i pressen, hvor han forlanger, at hans politiske modstandere bliver fængslet præventivt.

Sikandar Siddique har også et overdrevent fokus på sit hjemland. Så sent som i denne uge satte Siddique situationen i Pakistan på den politiske dagsorden:

“Husk nu Kashmir (en pakistansk region, red.), Mette F.,” lyder opfordringen til Danmarks statsminister.

Måske skulle de danske journalister snart spørge til de bloddryppende skuddramaer og de mange patronhylstre, der flyder i Sikandar Siddiques nabolag?

Se også
Skattefuskerne i Lagkagehuset er selvsagt også vilde med islam

ANNONSE