Nyt

Jeg har fået tilsendt disse oplysninger fra, hvad jeg vurderer som, en valid kilde, der overværede grundlovsforhøret mod tre mænd fra Syrien, der er sigtet for voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje mod en 14-årig etnisk dansk pige:

“Retten i Roskilde

Tre mænd fra Syrien blev onsdag klokken 14.30 fremstillet i et grundlovsforhør ved Retten i Roskilde, sigtet for voldtægt og andet seksuelt forhold end samleje af en 14-årig etnisk dansk pige i Store Heddinge søndag aften.

Ramadan Hussein

22-årige Ramadan Hasan Hussein var iført en sort T-shirt, shorts og klipklapper. Han var muskuløs, havde sort gedeskæg og sort hår. Han sad roligt med en hvid kop i hånden. Han smilede flere gange undervejs. Ramadan Hussein blev anholdt allerede natten til mandag. Han havde tidligere fået anholdelsen opretholdt i tre døgn.

ANNONSE

Hassan Ibo

21-årige Hassen Ibo kom smilende ind i retten med en Faxe Kondi i hånden, iført en hvid T-shirt og sorte bukser. Hassan Ibo har en tatovering på armen. Han talte flydende dansk. Han var blevet anholdt klokken 03.45 efter at have været efterlyst. Han hyggesnakkede med en ældre kvindelig betjent, der sad ved siden af ham i retten, hvor han ivrigt fortalte, at han har brugt over 36.000 kroner på at tage kørekort. På trods af den nylige anholdelse midt om natten for voldtægt af et mindreårigt barn, var den voksne flygtning fra Syrien helt afslappet og betragtede nysgerrigt pressen i retslokalet.

24-årige HBA blev ført ind i retten i et fast greb af en kvindelig lyshåret betjent. Han er en lille spinkel fyr på 24 år, der var iført rød T-shirt og sort kasket. HBA blev anholdt klokken 11.15. En arabisk tolk var også mødt i retten, men HBA forlangte en kurdisk tolk, da han angav, at han ikke forstår arabisk. Da forsvareren ville prøve at skaffe en kurdisk tolk i stedet, viste det sig imidlertid, at HBA kun forstår arabisk. Til sidst accepterede HBA alligevel den arabiske tolk.

Efter en times ventetid begyndte grundlovsforhøret i Roskilde klokken 15.25, hvor anklager Thomas Rasmussen fra Midt- og Vestsjællands Politi læste sigtelsen op for dommer Christian Schrøder. En 14-årig etnisk dansk pige skulle søndag være tvunget ind i en bil og kørt til en adresse på Algade i Store Heddinge, hvor hun angiveligt blev afklædt og tvunget til at yde oralsex i halvanden time, inden hun formåede at flygte fra de tre syriske flygtninge. Politiet har videoafhørt pigen over to timer, men inden afhøringen skulle afspilles, valgte dommeren at lukke dørene og bortvise pressen. Efterfølgende blev de tre syrere løsladt, men sigtelsen er opretholdt, og anklagemyndigheden har kæret kendelsen til Østre Landsret.

Det viste sig, at forsinkelsen på en time skyldtes, at dommeren i Roskilde samme dag var travlt beskæftiget med grundlovsforhør i en helt anden sag, hvor den sigtede ifølge infoskærmen i retten også bar et mellemøstligt navn. Vedlagt er billeder af henholdsvis Hassan Ibo og Ramadan Hasan Hussein. Jeg har ikke hidtil fundet billeder af HBA.”

*

Kilden er efter min vurdering valid. Men vær opmærksom på, at de pågældende KUN er sigtet i sagen (der er altså ikke faldet dom).

*

Der har de seneste måneder været en lang række sager, hvor syriske migranter er blevet dømt for voldtægt af unge danske piger

UPDATE Hassan Ibo og Ramadan Hussein er blevet varetægtsfængslet af Østre Landsret

 

ANNONSE