Nyt

11 af de 13 tiltalte i straffesagen mod Milas plageånder blev i går dømt for trakassering og drabstrusler. Der forventes flere retssager.

Sagen omhandler den dengang 16 år gamle franske pige Mila. I 2020 måtte hun afbryde sin skolegang og gå i dækning på grund af de flere hundrede dødstrusler, hun modtog efter at have talt ilde om islam på Instagram.

Mila er åbent lesbisk, og afviste tilnærmelser fra en arabisk dreng. Hun sagde også at hun ikke kunne lide «rebeus» (betyder arabere).

Så blev hun kaldt blandt andet racist, hore og beskidte lebbe. Alt i Allahs navn.

Mila svarede med en videohilsen hvor hun sagde følgende (vor oversættelse):

«Jeg nølede ikke med at sige, hvad jeg tænkte om det. Jeg hader religion. Koranen er en religion fyldt med had. Der er kun had der i, islam er noget lort. Det er det jeg mener. Jeg er ikke racist, overhovedet ikke.

Du kan ikke være racistisk mod en religion. Jeg angrer overhovedet ikke. Folk vil blive oprørt, det vil jeg helt klart give fanden i, jeg siger det jeg vil, det jeg tænker. Deres religion er noget lort, deres gud, jeg stikker fingeren op i røven på ham, tak og på gensyn.»

ANNONSE

Videoen blev hurtigt set over 1 million gange, og førte til en storm af trusler mod den unge pige. Mila blev fortalt at hun «burde få halsen skåret over», noget som ikke er en tom trussel i Frankrig. Andre skrev: «Nogen burde knuse dit kranie ».

Men Mila bøjede ikke af. Frankrig har ingen lov mod blasfemi, og anmeldelser mod Mila blev henlagt. I stedet kom stadig nye trusler.

Hendes advokat Richard Malka sagde, at Mila har modtaget cirka 100.000 truende beskeder, herunder drabstrusler, voldtægtstrusler, kvindehadende beskeder og hadefulde beskeder om hendes homoseksualitet.

Mila måtte forlade skolen og sit hjemsted, og begynde på en ny skole. Men også der blev hun genkendt, og måtte skifte skole igen. Nu lever hun under politiets beskyttelse.

«Det har været en katastrofe, det føles som om himlen falder ned på vores hoveder […] en konfrontation med rent had,» fortalte hendes mor i retten.

Nu er 11 af 13 tiltalte i straffesagen dømt. De dømte beskrives som «almindelige unge». Under retssagen var mange af de tiltalte svært overrasket over at det var lovligt at fornærme islam på den måde, Mila gjorde.

Mila er nu 18 år gammel. Hun har fået støtte fra både Marine le Pen og præsident Macron, mens den tidligere socialistiske præsident François Hollande mente at Mila selv var skyldig i «hadefulde ytringer» mod muslimer.

Dommene er på 4 eller 6 måneder fængselsstraf. Alle fik betingede domme, så de skal ikke afsone før de eventuelt bliver dømt for andre kriminelle handlinger.

France24

 

oversættelse Karsten Søberg

ANNONSE