Nyt

Ved færgen til Ystad tidligere i dag holdt jeg bag en nyere Peugeot med et stort stenslag direkte i førerens synsfelt, hvad lignede et slag fra en hammer. Ejeren talte om skud fra en slangebøsse. E65, Malmø til Ystad er farlig for tiden, og i Pendlernet Bornholm-gruppen dokumenteres mere end ti episoder. BT har historien – Frederik parerede flyvende sten med sin arm: ‘Det var ikke noget normalt kast’.

“Frederik Tonnesen tør slet ikke tænke på, hvordan han havde set ud i dag, hvis han ikke sidste torsdag klokken 18.30 havde nået at tage sin arm op som parade.

Her var VVS’eren på vej fra Ystad mod hjemmet i Ribe, da han i sin Ford Transit pludselig fik fornemmelsen af en genstand, der havde kurs mod hans ansigt midt på E65-motorvejen.

Instinktivt tog Frederik armen op som parade, og få sekunder senere lød der et gigantisk brag, hvorefter noget hårdt torpederede hans arm.

‘Min brobizz og gps flyver rundt i bilen, og jeg er ved at køre mod autoværnet med glasskår i øre, mund og hår. ..,’ fortæller Frederik Tonnesen. …

‘Den resterende tur hjem var forfærdelig, og generelt har det været et kæmpe chok. Jeg kunne jo være blevet slået ihjel, så det var lidt et wakeupcall Jeg håber, at politiet får det stoppet,’ siger Frederik.”

(Foto: Henrik Svane/Facebook)

“Onsdag d. 19./5 om morgenen, er 2 brødre på vej mod Ystad. De når dog aldrig til Bornholm den morgen, da der på det omtalte sted tordner en knytnæve-stor sten i bilen, og går gennem ruden. Den ene bror bliver ramt af stenen, og han pådrager sig et voldsomt hovedtraume. TV2 Bornholm er på…”(Adam K.M.)

“Ok, her er et forslag: Alle der skal køre den aktuelle vej ringer svenska polisen og siger følgende: ‘Hej, jeg skal køre Ystad-Øresund (f.x i morgen), men jeg har hørt vejen ikke er farbar, på grund af terrorister. Hvilken vej kan du anbefale mig at tage?’ Hvis alle bare gør det, kommer der gang i sagerne, evt. med politiovervågning. Bare prøv.” (Trine L.L.)

“Vi skal med færgen fra Ystad i juli. Har ikke lyst til at blive ramt af sten eller andet så er der en anden rute man kan køre for at komme til Ystad.” (Anette B.)

ANNONSE