Nyt

(Ophidset mand, der råbte efter tunesisk par ved Kastrup Havn, 23. maj 2021)

Medierne elsker den slags, og den får ikke for lidt. En synligt beruset dansk mand råber ophidset efter parret (med børnene i baggrunden), og i stedet for at forlade stedet, vælger de at optrappe situationen. Det ender med at politiet kommer med udrykning (!), omend intet ulovligt har fundet sted. Seancen er videofilmet, og således kan en tilfældig fuld dansker bruges i den fortløbende holdningsmassage. Kodes Hamdi er tidligere skolelærer på Den Islamisk Arabiske Privatskole, og at dømme efter hendes profil på Facebook er hun ikke bare troende muslim, men islamisk aktivist med alt hvad deraf følger.

Bemærk den måde BT forsøger at overbevise sig selv om, at Kodes Hamdi beskyttede sine børn ved at tage en ophidset debat med en fuld mand. Fra BT.dk – Se videoen: Mand overfuser familie – ‘Han var ligeglad med, hvor bange børnene var’.

“Seksårige Iyad står med bævende læber og tårer i øjnene ved siden af sin lillebror. Det skulle have været en hyggelig tur ved havnen for familien.

‘Fucking perkere, mand. Fuck nu hjem til jeres eget land,’ råber en fremmed mand til dem. …

Familien har været ved vandet i fem minutter på det tidspunkt. Hun kender denne type sammenstød og tager sin mobiltelefon op og filmer episoden.

Kodes har samtidig også øjne på sine to små børn, som reagerer på den meget ubehagelige konfrontation, der ender med, at politiet ankommer.

Deres øjne blev helt blanke. Det har jeg ikke set hos dem før,’ fortæller hun til B.T. …

I det øjeblik, hvor den fremmede mand råber efter børnene, ved Kodes Hamdi, at hun kan gøre to ting. Ignorere ham og tage hjem. Eller sige fra.

Hun valgte den lørdag at gøre det sidste. Blandt andet for sine børns skyld, som hun også sørgede for at passe på undervejs.

“… alt sagt, så er vi ikke alle ens. Heldigvis var der andre mennesker i nærheden som kom og hjalp. Mine drenge blev budt med ind på en yacht af mennesker som er ligeglade med hudfarve og tro. De sørgede for at mine drenge ikke blev mere traumatiseret, men i stedet for at de fik en god afslutning på denne skandale. Jeg tilkaldte politiet, som kom med udrykning, fire FANTASTISKE politibetjente ankom med det samme for at hjælpe min lille familie og jeg. Hvor fantastisk er det ikke, at vi alle ikke er ens? “ (Kodes Hamdi, Facebook, 23. maj 2021)

ANNONSE