Kommentar

Raidet mod Rudy Giulianis hjem og kontor dagen før Biden skal holde sin forsinkede ”state of the union”-tale er næppe tilfældig. Konklusionen må være: Nogen ønsker at sende et signal. Raidet ligner unægtelig en krigserklæring. Biden vil udslette Trump og hans tilhængere med alle midler.

At tage et sådan skridt midt i den mest turbulente 100- dages periode i amerikansk historie burde sende kuldegysninger nedad ryggen på alle og enhver. Demokraterne vil ikke bare have al magt, de vil også knuse den eneste modstander de frygter: Donald Trump. Det er ham, der er adressaten.

Men FBI’s metoder er blevet et mål i sig selv. Vi så det i raidet mod Roger Stones hus: 26 FBI-agenter med ”weapons of war”, hjelme og veste, helikoptere i luften og både i kanalen, som om de skulle pågribe en farlig terrorist og ikke en ældre mand med en døv kone.

ANNONSE

Metoderne var blevet praktiseret gennem en god tid. FBI-agenterne som stod og ventede på George Stephanopoulos sagde: Dette er hvad du får når du stemmer på Trump.

Tekstbeskederne mellem Lisa Page og Peter Strzok som ligefrem dryppede af foragt for Trump og en totalt manglende respekt for ”due process”, hvor man er uskyldig til det modsatte er bevist. De vågne forstod, at Demokraterne efter at Bob Mueller havde lagt sin rapport frem, krævede at Trump skulle bevise sin uskyld. Det er at vende bevisbyrden på hovedet: Det er anklageren som skal bevise skyld, ikke den tiltalte. Men medierne lod sig ikke mærke med det. De er med på skueprocessen.

En insider, Tucker havde snakket med i weekenden, havde sagt: Vi er i færd med at gå fra en styreform til en anden, og den nye hedder ikke demokrati.

Raidet mod Giuliani er bekræftelsen på dette og det bliver derfor ikke det sidste.

Det kommer til at blive uhyre vanskeligt for venstrefløjen i Europa at fatte hvad der sker i USA. Julian Assange er ikke truet af Trump, han er truet af Demokraterne og Biden.

Biden har sluppet en hvirvelstorm af dekreter løs efter at han tiltrådte. Han minder om en mafiaboss i spidsen for en organisation som vil slette sine spor.

Sådan opfatter Trumps vælgere ham og de kommer ikke til at give sig. Dette raid kommer til at overbevise dem om at republikken er under angreb.

Alt kan ske.

 

ANNONSE