Kopierede/fra hoften

Radikale Venstres ‘#JelvedFact’ på Facebook, 2018)

Niels Lillelund ironiserer over at afgående Marianne Jelved, seriøst mener, at hun selv har stået som garant for retsstaten. Spiddende kommentar set hos Jyllands-Posten – Alt har sin pris – prisen for Marianne Jelved har været høj (kræver login).

“… storhjertede er vi, ikke mindst Marianne Jelved, som den 28. januar 1992 sammen med sin kollega Elisabeth Arnold fremsatte en ’særlov’ for de palæstinensere, der havde slået sig ned i Blågård Kirke på Nørrebro.

Flygtningenævnet og adskillige andre instanser havde ellers behandlet deres sag og givet dem afslag på asyl. Sådan funger retsstaten. Men de statsløse havde voldsom opbakning i medierne og blandt kendisser af alle arter. …

Marianne Jelveds forslag var derfor i realiteten en slags kortslutning af retsstaten til fordel for en aktuel cause célèbre. … En retsstat vedtager ikke pludselig særlove, fordi nogen slår sig ned i en kirke, og Anne Marie Helger holder en rørende tale. I en retsstat er alle underlagt samme lov, uanset om Kim Larsen spiller guitar for éns sag.

… Vist er det, at alt har sin pris. Det gik ikke, som Marianne Jelved spåede i 1997, at migranterne ‘ville blive en økonomisk gevinst for samfundet’. Tværtimod, det havde en pris, og den betaler vi og vores børn hver dag, og vores børnebørn kommer til at betale endnu mere. Det handler ikke bare om 35 milliarder om året, men om en irreversibel udvikling, et Danmark, der er grundlæggende forandret. Af folk med store hjerter. I godhedens og humanismens navn.”

ANNONSE