Morten Uhrskov kalder identitetskampen for ‘nykommunisme’, og det dækker ganske godt. Eva Selsing har anmeldt Douglas Murrays seneste bog, og selvom sengebordets stak af ulæste bøger vokser og vokser, så lyder det til at ‘Hordernes hærgen’ er svær at komme udenom. Bogen kan købes hos Forlaget Ellekær for 295 kroner. Forstå dine fjender.

Fra Selsings veloplagte anmeldelse på Berlingske.dk – 6 stjerner: Bog om identitetspolitikkens rødder og endemål er uhyggelig læsning (kræver login).

“Har De svært ved at forstå, hvorfor nogle ekstremister fra amerikansk e universiteter fylder så meget i resten af verden? Og ved De ikke, hvad De skal sige til det? Den britiske kommentator og forfatter Douglas Murrays forklarer og besvarer disse og relaterede spørgsmål i sin nye bog, ‘Hordernes hærgen’. En ekskurs ud i identitetspolitikkens rødder og endemål – og det er uhyggelig læsning.

… ‘Hordernes hærgen’ handler om det, der rettelig er (post)marxismens dødsmarch hen over vores institutioner – akademia, offentlig debat, medier – over vores køn, vores fællesskab og sandheden som sådan. …

Murray identificerer det, han kalder ’snubletråde’ – altså fælder, som tilhængerne af den migrerende totalitarisme lægger ud for almindelige mennesker. Det kan være ord, man pludselig ikke må bruge. Individer, man ikke må associeres med. Bøger, man ikke må læse. Tanker, man ikke må give udtryk for. Den slags. I virkeligheden er der tale om, at man opstiller problemer, der ikke kan løses. Man reaktiverer gamle konflikter, åbner lægte sår, og etablerer et volatilt, boblende minefelt, som man sender Gud og hvermand ud i (og nyder at se eksplodere). Man fremmaner et billede af ekstreme uretfærdigheder i verdenshistoriens mest retfærdige samfund. Hvorfor?

Snubletrådene er pointen. Meningen er ikke at påpege nogle problemer og så løse dem. Meningen er splittelse. Konflikt. Opvigling. Had. Meningen er at gøre almindelige mennesker usikre på alt – thi usikre mennesker er mere medgørlige for hvem, der end har magten. Hvilket tilfældigvis i stigende grad er de identitetspolitiske militser.
Murray viser, hvordan idégrundlaget for hele baduljen er old school marxisme. Med totalitarismens mest genkendelige ingrediens: Sandhedsværdien af et udsagn afhænger ikke længere af, hvad der siges, men af hvem, der siger det.

Et morsomt afsnit gennemgår alle selvmodsigelserne, de forskellige intersektioner imellem. Hvordan trans-fortalerne har et essentialistisk syn på køn, mens homoaktivisterne er arge modstandere af enhver snak om kønsessens. Hvordan vi er gået fra at være farveblinde til at være besatte af race. … Hvordan kvinder i feminismen insisterer på at være sexede, men ikke seksualiserede.

Bogen giver talrige eksempler på, hvordan de nye venstreekstreme identitetspolitiske bevægelser har støvletramp i ascendanten. … Det er ikke bare ekstremisme. Det er fascisme. Det er totalitært.Murray viser hvorfor.”