Nyt

En nordafrikansk terrorist er anholdt for at knivdræbe tre uskyldige mænd i en park lørdag aften.

Gerningsmanden er den 25-årige velfærdsmigrant Khairi Saadallah, der søgte asyl i Storbritannien for flere år siden. I går aftes betalte Khairi Saadallah tilbage for det britiske folks gæstfrihed på grusomste vis.

Lige nu kæmper tre andre terrorofre for deres liv på hospitalet. Myndighederne kategoriserer Khairi Saadallahs knivangreb som en terroraktion. Den nådesløse terrorisme, der udspringer fra den islamiske verden, har endnu engang ramt Storbritannien.

Omkring klokken 19 lørdag aften angriber den nordafrikanske terrorist helt tilfældige personer i Forbury Gardens, der ligger i Reading – omkring en times kørsel vest for London.

Parken er fyldt med mennesker, der sidder og nyder aftensolen, da Khairi Saadallah går amok med kniv. Ifølge vidner råber gerningsmanden nogle uforståelige ord.

En gruppe venner sidder og slukker tørsten, da de uforvarende bliver udpeget som mål af Khairi Saadallah.

“Han stak tre af dem med alvorlige stiksår i nakken og under armene. Derefter vender han sig og begynder at løbe hen mod mig,” fortæller det 20-årige vidne Lawrence Wort, der hurtigt flygter.

ANNONSE

Den libyske terrorist udser sig derefter en ny gruppe mennesker, som han angriber:

“Det gik op for os, at det var blod, der sprøjtede ud,” siger et 26-årigt mandligt vidne, der bor i lokalområdet.

Terrorangrebet bliver stoppet, da en politibetjent i en sand heltegerning laver en ‘rugby-tackling’ på den 25-årige Khairi Saadallah.

Engelske medier fortæller, at mindst 12 personer bliver stukket under det blodige terrorangreb i Forbury Gardens.

Søndag morgen bekræfter myndighederne, at tre personer er døde. Tre andre personer er kørt til Royal Berkshire Hospital, hvor de kæmper for deres liv.

Angrebet finder sted i et parkområde, der i det sidste stykke tid er blevet brugt til såkaldte ‘anti-racistiske’ demonstrationer afholdt af Black Lives Matter bevægelsen.

Terroristen Khairi Saadallah, der bor cirka tre kilometer fra gerningsstedet, beskrives som en mand, der ‘holder sig for sig selv’. Naboer fortæller, at den libyske migrant til tider var meget larmende og ‘hamrede’ i sin lejlighed.

Andre naboer fortæller, at Khairi Saadallah lige var blevet løsladt fra en fængselsdom. Den libyske migrant bor angiveligt i et kommunalejet ejendomskompleks, der blandt andet bruges til udslusning af tidligere indsatte i fængslerne.

Spørgsmålet melder sig. Hvorfor var ‘asylansøgeren’ Khairi Saadallah ikke sendt retur til Libyen, hvis han var kriminel? Den vestlige berøringsangst har kostet menneskeliv igen.

De engelske myndigheder er allerede begyndt at forbinde Khairi Saadallah med psykisk sygdom. En nærmest rituel procedure fra myndighedernes side, når den islamiske terror rammer i flæng.

Søndag eftermiddag har Thames Valley Police dog slået fast, at der ER tale om et terrorangreb, der har ramt som et lynnedslag cirka 60 kilometer vest for London.

Lørdagens voldsomme angreb er det fjerde knivangreb med islamiske terrormotiver i det seneste halve år, som det hårdt prøvede britiske folk har oplevet.

Se også
Kulturberigelse på første parket: Containerbrand og støjende adfærd

ANNONSE