Nyt

Den konservative parlamentariker David Amess er død efter at være blevet stukket ned.

Politiet har anholdt en 25-årig somalier for knivangrebet, der fandt sted omkring klokken 12 fredag middag:

“En 25-årig mand blev hurtigt anholdt efter, at betjente ankom til gerningsstedet,” oplyser britisk politi.

69-årige David Amess var opstillet i valgkredsen Southend West i Essex. Han blev angrebet under et vælgermøde i en kirke i Leigh-on-Sea – der ligger godt 60 kilometer øst for hovedstaden London.

Davis Amess blev knivstukket adskillige gange. Politiet fandt mordvåbenet på gerningsstedet.

Et vidne oplyser, at den anholdte somalier var rolig og samarbejdede med politiet, da han blev ført væk fra det blodige gerningssted.

Britiske myndigheder vil ikke på nuværende tidspunkt oplyse om, der er tale om et terrorangreb.

Somalia er et islamisk land, der er berygtet for krig og terrorisme. Iagttagere mener, at cirka 90 procent af befolkningen er muslimer.

I går dræbte en konvertitt fem mennesker i den norske by Kongsberg. Spørgsmålet er, hvorvidt Storbritannien også er ramt af et blodigt islamisk angreb?

ANNONSE