Nyt

Landsretten går mod byretten og frifinder Enhedslistens forhenværende bestyrelsesmedlem for voldtægt i borgmester Ninna Hedeager Olsens seng.

Den frifundne 31-årige mand fra Enhedslisten var igennem længere tid bolleven hos teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen fra Liste Ø.

Det var Ninna Hedeager, der fik den 31-årige sexven til at melde sig til politiet i kølvandet på, at han havde haft samleje i borgmesterens dobbeltseng – med Ninna Hedeagers lesbiske veninde.

Den 31-årige bolleven har igennem hele sagen nægtet sig skyldig, og han var tydeligt lettet efter dommen.

Bollevennen var også tiltalt for blufærdighedskrænkelse ved at have taget på Ninna Hedeager Olsen, der også lå i sengen, da mandens samleje med veninden fandt sted. Det blev han også frifundet for.

I løbet af en forårslørdag sidste år havde den frifundne, borgmesteren og en gruppe ræverøde venner været til fodboldkamp, inden en ‘våd’ fest blev indledt i borgmesterens hjem på Nørrebro.

ANNONSE

De festglade venner tog herefter videre på en bar, og fire af dem endte endnu senere hjemme i borgmesterens seng. Teknik- og miljøborgmesteren har fortalt, at hun var topløs på dette tidspunkt.

Ninna Hedeagers bolleven og borgmesterens lesbiske veninde har i løbet af natten sex. Den lesbiske veninde fortæller, at hun er paralyseret under samlejet og ikke kan sige fra. Men i retten kommer det frem, at veninden lavede knibeøvelser i underlivet undervejs i samlejet.

‘Dermed var hun jo også i stand til at reagere,’ mener forsvarsadvokaten i sagen.

Den frifundne mand har været særdeles aktiv i Enhedslisten, og han var blandt andet et magtfuldt bestyrelsesmedlem i Enhedslisten København.

Det er nu op til Enhedslisten om, den uskyldige mand, der i forbindelse med sagen af enkelte medier blev døbt Enhedslistepikken, kan vende tilbage til sine tillidsposter i partiet.

ANNONSE