Kopierede/fra hoften

En Facebookbruger har fået tre døgn i jule-spjældet af Facebooks kontrolorgan. Forbrydelsen?

Vedkommende havde den ‘frækhed’ at udstille en voldsforherligende (og maskeret) person fra det politiske tæskehold ‘Antifascistisk Aktion’, der fryder sig over den politiske vold, som Rasmus Paludan fra Stram Kurs bliver udsat for.

Tæskeholdet Antifa ‘s fundament er støbt af Enhedslistens magtfulde profil Pelle Dragsted, der var med til at grundlægge den venstreekstreme organisation i 1992 og som helt op i 2010’erne havde tætte forbindelser til organisationen.

Hober af venstreradikale personer samler sig i ulvekobler på Facebook, og de kan via masseanmeldelser trylle den, der dokumenterer venstrefløjen og muhamedaneres voldsapologi, om til gerningsmand. Mens den maskerede venstreekstremist, der hylder vold, pludselig bliver til det sårbare offer, der ifølge Facebook er udsat for “mobning”.

ANNONSE

Mange af disse radikaliserede mennesker, der tilbeder vold og hærværk som en religion, har fundet ud af, at de kan supplere deres brosten og tilspidsede jernstænger med en uklædelig kontrol af samfundets dominerende kommunikationskanaler.

En slags bizar genudsendelse af ytringsfrihedens trange kår i DDR og Sovjetunionen.

Senest har en selverklæret ‘satanist’ og ‘socialist’ med voldelige tendenser – der ydermere er velsignet med et job på en folkeskole – truet undertegnede med, at han ikke kæmper alene.

“Jeg er socialist, og det betyder, jeg kæmper … men jeg kæmper ikke alene,” erklærer den sataniske skolepedel.

Gadens parlament er flyttet ind blandt nuller og et-taller.

Masseanmeldelser fra radikale grupperinger, der enten tilbeder Allah eller ‘hammer og segl’, bliver suppleret af Facebooks underbetalte indere og filippinere, der nikker anerkendende til parolen: Er anmelderne mange nok – så har de ret.

Se også
Julekalender – 5. december

ANNONSE