Kopierede/fra hoften

(Dennis Iversen, tidl. stabschef i Stram Kurs, på vej til et politisk møde, Amager, 12. oktober 2019)

Fyens.dk skriver, at politiet har nedlagt ‘forbud mod Stram Kurs’ generalforsamling’ på et hotel i Middelfart, og selvom det i det lighed med det seneste demonstrationsforbud begrundes med sikkerhed, så er Grundloven reelt sat ud af kraft. Det skyldes trods alt næppe selverklærede ‘antifascister’, men nok nærmere deres uofficielle samarbejdspartnere. God leder af Mads Kastrup i Ekstra Bladet – Totalitære tumper.

“En artikel i Weekendavisen beretter om, at grupper fra den ydre venstrefløj efter forgodtbefindende truer og overfalder folk, der er højreorienterede. … Ofrene er tilsyneladende forinden blevet udpeget af venstrefløjsmediet Redox via en længere artikel om Generation Identitær, hvor medlemmerne blev afbilledet med navn.

Hertil må man spørge: Hvad er det nu, man kalder det, når enkeltgrupper i et samfund på grund af race, religion eller politisk overbevisning enten bortvises, straffes eller skal omvendes?

Vi taler om en venstrefløj, der nægter at forholde sig til sin egen vold. Den slags taler man ikke om på venstrefløjen. … På venstrefløjen er det upassende at tale om voldelige ‘antifascister’ og fænomener, der byder forestillingen om lykkelig mangfoldighed imod. Man tysser ytringer om volden i egen baghave og taler så højt, man kan, om godheden i fællesskabet.

… Det er sandt. Fascister er farlige. De er samfundsundergravende og en trussel mod det frie samfund. Og det er på tide, at venstrefløjsaktivisterne på Nørrebro intensiverer jagten på totalitært tænkende idioter, der arbejder på at omstyrte Danmark. Det kan gøres enkelt: De kan se sig selv i spejlet.

ANNONSE