Kommentar

Men in Black, den første film (1997)

Den som følger afsløringerne af hvordan Trump blev undergravet først som kandidat og senere som præsident, er vant til lidt af hvert. Men interviewet som Martha McCallum havde med leder af selskabet Overstock, Patrick Byrne, tager prisen.

Det fik Tucker Carlson til at udbryde: -Jeg har aldrig set noget tilsvarende på TV.

Det Byrne fortalte var som taget ud af en thriller, hvor alt var så overdrevent at publikum ville finde det helt usandsynligt.

Den følelse får man også ved første gennemsyn. Men interviewet har været gennem kødkværnen af flere nyhedsmedier. McCallum selv sagde hun har snakket med højt placeret kilder som siger at Byrne må tages seriøst.

Når man ser interviewet for anden gang og sammenholder det med hvad andre siger og hvad som er sket, bliver man ikke bare forstemt, men skræmt. Hvis jeg var Byrne ville jeg nok have set mig over skulderen. Det han fortæller er at det er folk “der ude”, højt oppe i systemet – under Obama – som i praksis tog loven i deres egne hænder. Byrne siger: Det er forkert at sige det var FBI. Han kalder dem ”Men in Black”, efter filmen af samme navn.

ANNONSE

Han har hjulpet dem to gange tidligere: En gang med at opklare mordet på en god ven, Brian Williams, anden gang med at rydde op i korruption på Wall Street. Dette skal have omfattet 200 mennesker, og vi ville gerne have haft mere om dette.

Det hele begynder med at Byrne indleder et forhold til russiske Marina Butina, som nu afsoner 18 måneder i fængsel for at have været en undercover påvirkningsagent. Butina tog kontakt til Byrne og sagde hun var sendt af Moskva for at tage kontakt med ham. Byrne har været en pioner på blockchain-teknologien og russerne var svært interesseret i kryptovaluta. De ville have Byrne til Moskva.

Byrne og Butina indleder et forhold som varer et halvt år. Butina var ifølge Byrne intellektuelt skarp, belæst og spændende. Men efterhånden skiftede hun fokus fra John Sturt Mill, Erasmus og grækerne til at blive bekendt med toppene i det Republikanske parti. Byrne kunne ikke undgå at lægge mærke til det og blev bekymret. Dette var i perioden december 2015 til marts 2016.

Sommeren 2016 dukker ”Men in Black” op hos Byrne og beder ham gøre dem en tjeneste: Gå tilbage til Butina og genoptag forholdet. Agenterne var bare håndlangere, som sagde “you don’t have to do this”, men Byrne troede han jobbede for den føderale regering og den gode sag, og sagde ja. Men han havde respekt nok for Butina til at han ikke fuldbyrdede forholdet. Han tog hende med rundt i manegen, men behandlede hende som en gentleman.

Underlig nok: Til at begynde med handlede det om at finde materiale som kunne bruges til afpresning af både Hillary, Ted Cruz, Marco Rubio og Trump, men henover høsten blev det klart at det handlede om Trump. Byrne så at Butina viklede sig ind i Republikanske snirkler, men ”Men in Black” lod det ske. Byrne siger det virkede som om de ville samle mest mulig belastende materiale om Butina og Republikanerne og så lade det hele eksplodere.

Byrne så vicelederen for kontraefterretningen, Peter Strzok i høring i Kongressen sommeren 2018. Han genkendte ham. Han var en af ”Men in Black”. Men han var ikke toppen. Det var tre personer Byrne omtaler som X, Y og Z. Han vil ikke sige hvem de er, men siger at de føderale myndigheder ved alt.

Hvordan skal vi vurdere det Byrne fortæller?

Det som passer med det vi ved, er at operationen mod Trump gik på tværs af formelle linjer. Da den fyrede viceleder for FBI, Andrew McCabe, blev bedt om at kommentere Byrne-interviewet, svarede han: -Der er en del af det han siger som er udenfor vort operationsområde og metoder.

Men McCabe fik sparket af Jeff Sessions for at have løjet under ed tre gange. Hvordan kan man stole på det han siger? Alligevel blev han i denne uge engageret som kommentator af CNN. Så sent som i februar sagde McCabe at Trump var en russisk “asset”.

Hvordan kan man vide, hvornår en løgner taler sandt? McCabe har al mulig interesse i at fortsætte med at lyve.

Men amerikanerne og kommentatorerne siger: Hvis Michael Flynn bliver tiltalt for at have løjet, hvorfor bliver McCabe som løj under ed det så ikke?

Der er mange sådanne spørgsmål og de handler alle om at loven anvendes forskelligt, alt afhængig af hvem du er. At Hillary aldrig blev tiltalt, mens andre er røget i fængsel for langt mindre sikkerhedsbrud, indgår i et mønster.

Amerikanere flest vil ikke bo i en politistat, de vil heller ikke bo i en bananrepublik og de sidste tiår er USA begyndte at minde om begge dele. Under Obama – den skandalefrie – gjorde den illegitime magt et kvantesprang. Byrne åbnede et vindue ind til et endnu mere ”crazy room”.

Amerikanerne “ser” og de kan ikke lide, det de ser. Justitsminister William Barr er nødt til stille nogen for retten, hvis tilliden skal genoprettes.

 

 

Forbes har en lang artikel om Byrnes forretningspraksis, som er “kreativ”, men ikke noget som diskvalificerer ham som vidne, selv om det måske var et underliggende motiv.

https://www.forbes.com/sites/laurendebter/2019/08/22/the-exclusive-inside-story-of-the-fall-of-overstocks-mad-king-patrick-byrne/

 

 

 

ANNONSE