Kommentar

Et enormt ansvar hviler på Alternativ for Tyskland og Alexander Gauland: De etablerede partier nægter at tage ansvaret for den politik de har ført og lader oppositionen til højre tage konsekvensen. Det er et farligt spil. Foto: Olaf Kosinsky Wikimedia Commons.

Angela Merkel gik i weekenden ind for at slå ned på tendensen vil vold fra højresiden og brugte udtrykket, at hun ville gøre det «uden hæmninger». Hun viste nul interesse for at forstå hvad det er som skaber raseriet mod eliten.

Samtidig siger en partifælle af hende, Friedrich Merz, at CDU/CSU og de andre partier er ved at tabe tilliden til personalet i forsvar og politi. De føler sig svigtet og går til Alternativ for Tyskland.

ANNONSE

Men heller ikke Merz spøger sig selv, hvorfor mandskabet mister tilliden, kun at der må slås ned på en udvikling, som de ikke kan lide.

Tyske medier og politikere giver Alternativ for Tyskland skylden for volden fra højre. De anklager AfD for at skabe had mod det etablerede. Men sætter de lighedstegn mellem had og politisk kritik som de ikke kan lide? Brugen af nazi-kortet er endnu giftigere i Tyskland end andre steder.

Bekæmper man ideer med politi? Angela Merkel burde vide bedre.

Historisk erfaring

Det er som om historisk erfaring er smidt ud af vinduet. En politisering af politiet og hårdere virkemidler mod højredrejningen vil øge modsætningerne i samfundet og radikalisere højrefløjen, netop den udvikling, som Merkel & Co siger de vil bekæmpe.

Eliten har et blindt punkt: Den er ude af stand til at se konsekvenserne af den politik den selv fører. Det er som at trække sig selv op ved håret. I stedet reagerer den emotionelt, netop som de anklager højrefløjen for at gøre.

Det er en meget urovækkende udvikling og kan øge polariseringen i Vesteuropa til et nyt niveau, samtidig med at USA er optaget af sine egne interne modsætninger. De er store og volden i USA er stort set kommet fra venstresiden. Men situationen i Vesteuropa er alligevel farligere, fordi den udspiller sig på baggrund af en stigende muslimsk befolkning, som udfordrer europæernes samfundsform på flere niveauer: Værdimæssigt, med kriminalitet, parallelsamfund og terror. Islam præger samfundslivet mere og mere, i stedet for at forstå befolkningens bekymringer, er det de almindelige mennesker myndighederne langer ud efter.

Uden tabuer

De toner, som Merkel sendte ud i weekenden var ikke gode.

»Højreekstremisme må bekæmpes uden tabuer,« siger Merkel, som lørdag talte i Dortmund på en årlig protestantisk mærkedag.

Når en tysk statsleder bruger sådanne udtryk burde det få alle og enhver til at spidse ører. «Uden tabuer» må forstås som at de normale borgerretter ikke skal gælde for højrefløjen. Når man ser hvordan Merkel har omtalt PEGIDA og protesterne mod indvandrervold er mønsteret og retningen helt tydelig: Hun tillægger højrefløjen had og ikke legitim politisk bekymring. Der er en herskerteknik som gennemsyrer den offentlige forvaltning. Man vil bekæmpe had på alle områder, men det er de indfødtes had man mener, ikke det muslimske.

Med de galopperende tendenser til parallelsamfund og kriminalitet vi ser i Vesteuropa vil de indfødte opfatte at myndighederne vil disciplinere dem og bruge statens politi- og justitsmyndighed. Når man ved hvilke midler de har til elektronisk overvågning kan man sige at skadepotentialet er proportionalt med mulighederne for kontrol og intimidering.

Det blinde punkt vokser

Men det er som om politikerne og medierne ikke vil forstå konsekvenserne af deres egne handlinger. Der er en vis logik i det: De har ikke villet forholde sig til konsekvenserne af deres egen politik, og nu udvider de det blinde punkt til at gælde kontrol, intimidering og strafforfølgelse af politiske meninger.

Det er specielt bekymringsfuldt når det kommer fra Tyskland.

En vanlig tolkning af Merkels åbne arme-politik i 2015, som lukkede 1,1 million migranter ind, er at hun ikke tålte tanken om at tyske vagter skulle lukke grænsen for folk på «flugt».  Det er en bekvem fortolkning, men den underdriver Merkels aktive rolle: Hun suspenderede Dublinkonventionen og ville bygge en migrationspolitik med byrdefordeling ind i et nyt Europa. Merkel så strømmen af mennesker som en politisk mulighed. Der er kommet et element af store beslutninger med omfattende følgevirkninger ind i politikken: Beslutninger som tidligere ville kræve udredning og debat, fattes nu nærmest over natten: Efter Fukushima-ulykken i Japan bestemte Merkel sig for at nedlægge al kernekraft. Det grønne skift er et radikalt greb som destabiliserer tysk energiforsyning og gør at også Norge trækkes ind for at dække underskuddet.

Tidligere ville man have sagt at dette var ekstremistisk politik. Politikere med magt og ansvar skal ikke opføre sig sådan. Det destabiliserer samfundet.

Når misnøjen breder sig, reagerer politikerne med overvågning, kontrol og hadlove. Også De Gule Veste og Folkeaktionen mod Bompenge, bliver mødt med samme afvisende holdning.

Byrådsleder i Oslo Raymond Johansen (Ap) og leder af Arbejderpartiet, Jonas Gahr Støre, sagde sidste uge at de som ville have bilen tilbage i centrum kunne ryge og rejse. De havde ikke noget i Arbejderpartiet at gøre. De kunne stemme på andre.

Dette er nye toner og helt uhørt at komme fra et ansvarligt parti.

Det virker som om der sker en parallel radikalisering af politikere som føler sig presset.

Merkel begrundede hvorfor det var nødvendig at bryde tabuer for at holde vold fra højre i skak:

»Ellers mister vi enhver troværdighed,« tilføjer hun og understreger, at forbundsregeringen tager trusler fra højreekstreme »meget, meget alvorligt«.

Man må gnide sig i øjnene og lure på om hun er citeret korrekt.

Forsvar

Friedrich Merz snakker som om toget allerede er kørt for politiet og forsvaret: Tilliden er væk.

Friedrich Merz, a senior MP and grandee in the Christian Democratic Union,   said that parts of the army and police force had been “lost” to the
far-right Alternative for Germany (AfD), in part because their members  felt let down by mainstream political parties.

Han har slægtninge som fortæller ham hvad der sker:

Mr Merz said the “organs of state security” needed to act quickly to stop   the spread of far-right ideas among soldiers and police officers. “I have
close relatives, many friends and acquaintances who are with the   Bundeswehr and the federal police,” he told Bild am Sonntag. “They tell me
how the mood is there, how many feel abandoned by their employers. We’re   obviously losing parts of the armed forces to the AfD. We’re losing parts
of the federal police to the AfD.

Indenrigsminister Horst Seehofer fra søsterpartiet CSU snakker som Merkel: Nu må fløjlshandskerne tages af. Han varsler «kontroversielle skritt».

Horst Seehofer, the interior minister, said the government was ready to take controversial measures, in a country acutely conscious of its Nazi
past, and use hate speech laws to restrict the right to express extremist  views online.

Snarere end godhed var det et andet træk som slog ind i tysk politik i 2015: De store springs politik, villigheden til at gå til ekstreme yderligheder. Når tyskerne gør noget klarer de ikke at stoppe. De overdriver så at midlerne får en selvkørende kraft.

Det lader til at Berlin står klar til et højere niveau. Berlin svarer på udfordringen med metoder vi kender så alt for godt.

Men historien er udvisket og politik er blevet et hypermoralistisk univers, hvor de gode kan tillade sig hvad som helst i kampen mod de onde.

Det lover ikke godt.

ANNONSE

Læs også

Mest læst

Læs også