Nyt

Brønshøj Torv, 2019; Foto: Maps

Jeg har tidligere skrevet om problemerne med indvandrerdrenge på Brønshøj, med udgangspunkt i hetzen mod den nu lukkede pølsevogn. BT fortæller, at flere andre erhvervsdrivende ved torvet har lignende erfaringer, det være sig Netto, Aldi, Fakta, et pizzaria og det lokale bibliotek. Fakta og biblioteket har afkortet sine åbningstider, flere af de nævnte butikker har ansat vagter, og pizzariaet har nu valgt at dreje nøglen om.

Mere på BT.dk – Drenge tager magten i Brønshøj, og butikker lukker: ‘Jeg fik nok’

“… nu er her tomt.

… Michael er butikschef i Netto, og han fortæller til B.T., at de lokale drenge kommer i grupper og stjæler åbenlyst fra butikken.

De stjæler for eksempel lampeolie til at lave bål i parken og Red Bulls og donuts og alt muligt. Vi har desværre svært ved at gøre noget ved det,’ fortæller Michael. …

Fatih, der arbejder som førsteassistent i Aldi, fortæller, at drengene, der har været inde og stjæle cigaretter hos dem et utal af gange, kommer fra et bestemt område i Brønshøj.

‘Det, vi ved, er, at det er unge mennesker nede fra Bellahøjhusene,’ siger han og fortæller, at når de kommer, er det oftest i de sene aftentimer. …

‘Når de samler sig i større grupper, skaber det en dynamik, der gør, at de får en uhensigtsmæssig adfærd, og det har haft den konsekvens, at vi i en periode har begrænset bibliotekets åbningstid,’ siger han. (Rasmus Elleby, biblioteksleder)”

ANNONSE