Voyager 1 og Voyager 2 er amerikanske rumsonder, der blev opsendt af NASA i 1977 for at udforske det ydre solsystem. Den 18. november 2026, efter mere end 49 år i rummet, forventes Voyager 1 at blive det første menneskeskabte objekt, der når en lysdag fra Jorden – cirka 25,9 milliarder kilometer.
Lysets hastighed er omkring 300.000 kilometer pr. sekund i vakuum. Det tager lyset lidt over et sekund at rejse fra Jorden til Månen.
Det tager cirka 8 minutter og 20 sekunder for sollyset at rejse fra Solen til Jorden. Den gennemsnitlige afstand mellem Solen og Jorden er cirka 150 millioner kilometer, hvilket kaldes en astronomisk enhed. Den gennemsnitlige afstand mellem Solen og planeten Neptun er 30,1 astronomiske enheder (4,5 milliarder kilometer).
Voyager 1 befinder sig nu cirka 173,1 astronomiske enheder (AE) væk fra os og er dermed ekstremt fjernt, selv sammenlignet med Neptun eller Pluto.
Ifølge visse klassificeringer befinder rumsonden sig nu i det interstellare rum. Voyager 1 er det fjerneste menneskeskabte objekt, der findes, og sender stadig videnskabelige data tilbage, næsten et halvt århundrede efter opsendelsen. Alligevel tager det nu 24 timer med lysets hastighed, før dataene fra den når os, eller før vores instruktioner når den.
Jeg spurgte ChatGPT, hvor lang tid det vil tage at nå den nærmeste nabostjerne med denne hastighed. Den svarede: Den nærmeste stjerne i forhold til vores sol er Proxima Centauri, som ligger cirka 4,24 lysår væk. Hvis vi rejste med Voyager 1’s hastighed, ville det tage cirka 75.000 år med Voyager 1’s omtrentlige hastighed på 17 km/s (61.000 km/t).
Og vær opmærksom på, at denne hastighed er utrolig høj, selv sammenlignet med de hurtigste fly, vi nogensinde har bygget. Med Voyager 1’s nuværende hastighed ville et fly rejse fra London til New York på blot 5 minutter. Voyager 1 bevæger sig med cirka 50 gange lydens hastighed (Mach 50), med lydens hastighed i luften ved havoverfladen på Jorden som reference. Da lyd ikke kan bevæge sig gennem rummets vakuum, er dette en sammenligning med lyd i vores egen atmosfære, ikke et faktisk Mach-tal i rummet.
Det hurtigste menneskeskabte objekt, der nogensinde er bygget, er NASAs Parker Solar Probe. Den 24. december 2024 nåede den en hastighed omkring Solen på 692.000 km/t, eller cirka 192.000 meter pr. sekund. Med den hastighed kunne man rejse fra København til New York på cirka 45 sekunder. Man kunne flyve rundt om Jorden på cirka 3,5 minutter. Eller man kunne rejse fra Jorden til Månen på blot 33 minutter.
Det betyder, at Parker Solar Probe, ved hjælp af Solens tyngdekraft, maksimalt bevæger sig med omkring 0,064 % af lysets hastighed. Det er utroligt hurtigt efter menneskelige målestokke, men lyset er alligevel cirka 1.560 gange hurtigere. Selv med denne hastighed, som er næsten ufattelig for de fleste mennesker, påpeger ChatGPT, at det ville tage omkring 6.600 år at nå stjernen Proxima Centauri.
Den nærmeste kosmiske nabo til vores eget solsystem er Alpha Centauri, et tredobbelt stjernesystem, hvor den mindst lysstærke komponent, Proxima Centauri, ligger lidt over 4,2 lysår væk fra os. De to lysere komponenter, kaldet A og B, som ligger cirka 0,2 lysår længere væk fra Solen, kredser om hinanden med en omløbstid på omkring 80 år, mens Proxima kredser om dem med en omløbstid på 550.000 år.
Den lyseste stjerne i systemet, Alfa Centauri A, ligner Solen med hensyn til spektraltype, diameter og absolutte størrelsesklasse. Den næstlyseste stjerne, Alfa Centauri B, er lidt mindre end Solen. Den tredje stjerne, Proxima, er en rød dværgstjerne, som normalt ikke kan ses uden et teleskop. Alfa Centauri ligger på den sydlige himmel og er ikke synlig fra de nordiske lande, men kan lige akkurat ses fra De Kanariske Øer.
Proxima Centauri ligger cirka 40,2 billioner kilometer fra Jorden. For at sætte dette i perspektiv: Med et passagerfly (900 km/t) ville det tage cirka 5,1 millioner år at rejse dertil. Hvis man rejste til Proxima Centauri med et supersonisk jagerfly, der flyver med Mach 2 (to gange lydens hastighed), ville det tage cirka 2 millioner år.
Hvis en bil forlod Jorden og kørte uden stop mod Proxima Centauri med en hastighed på 68 km/t, ville det tage cirka 67,4 millioner år at nå frem. Rejsetid: Cirka 590 milliarder timer. Og det forudsætter, at: Bilen aldrig stopper for at tanke brændstof. Den kører uafbrudt, 24 timer i døgnet. Den holder en hastighed på 68 km/t gennem hele rejsen. Den overlever på en eller anden måde vakuumet og strålingen i det ydre rum.
Man antager i dag, at alle dinosaurer, med undtagelse af fugle, blev udryddet, da en stor asteroide ramte Jorden for omkring 66 millioner år siden. Man kunne altså have kørt en bil ud i rummet med en hastighed på 68 kilometer i timen, mens Tyrannosaurus rex stadig vandrede rundt på denne planet, og den ville først nu have nået Proxima Centauri. Det er den stjerne, der ligger tættest på os, bortset fra vores egen sol.
Dette bør minde os om, hvor ufatteligt stort universet egentlig er. Bemandede rumrejser mellem stjernerne er sandsynligvis ikke mulige med den teknologi, vi har i dag. Afstandene er ganske enkelt for store. At sende en lillebitte, computerstyret sonde ud kan dog måske lade sig gøre.
Hvad nu, hvis vi brugte nanoteknologi til at bygge en ubemandet rumsonde, der kun vejer nogle få gram, og anvendte kraftige lasere til at få den til at bevæge sig med fem procent af lysets hastighed? Ved 5 % af lysets hastighed (0,05c) ville det tage en lille, nanoteknologidrevet sonde cirka 85 år at nå Proxima Centauri.
Da afstanden er ca. 4,24 lysår, ville det tage yderligere 4,24 år, før data sendt tilbage fra denne sonde blev modtaget af os. Alligevel kan det teoretisk set være muligt at opsende en lille sonde, der kan sende data fra vores nærmeste stjernesystem i løbet af et menneskeliv.
